Kommissionen anbefaler: Mere data og arbejdskraft, færre fødesteder

I efteråret 2019 fik Samarbejdspartiet bred opbakning til partiets forslag om at nedsætte en kommission, som skulle kulegrave det grønlandske sundhedsvæsen og ikke mindst komme med forslag til forbedringer, som politikerne kan bruge i en sundhedsreform.

Nu ligger kommissionens moppedreng af en betænkning klar til at blive læst - lidt over 350 sider på dansk og over 400 sider på grønlandsk.

De skal lede Sundhedskommissionen

Kommissionen kommer med godt 100 anbefalinger, og kommissionsformand Ulrik Blidorf skriver i forordet:

- Det er vigtigt at understrege, at ingen af anbefalingerne har karakter af ’det kunne være rart, hvis...’. De har alle karakter af, at de er nødvendige; ikke lige nødvendige her og nu, men de vil alle kunne forbedre sundhedsvæsenet.

1500 nye ansættelser på et år

Denne artikel tager fat i nogle af kommissionens hovedbudskaber.

Et af dem er, at sundhedsvæsenet er meget presset på alle fronter: Personale, økonomi, faglig udvikling, ressourceudnyttelse osv.

- Dette pres vil tage til som følge af de kommende demografiske ændringer, og der vil være behov øget fokus på prioritering i opgaveløsningen, skriver kommissionen, der også kalder rekruttering og fastholdelse en brændende platform, hvor "øjeblikkelig handling er essentiel".

Netop rekruttering og fastholdelse af personale er en stor hovedpine for sundhedsvæsenet, der lider under personalemangel og stor rotation af medarbejderne:

- Der er i alt ansat knap 1.640 månedslønnede, hvoraf ca. 950 er fastansatte. Til trods herfor var der i 2022 ca. 1500 nye ansættelser omfattende både fastansættelser, korttidsansættelser og specialistrejsende, skriver kommissionen.

Sats på udenlandsk arbejdskraft

Kommissionen anbefaler, at der sættes ind over en bred front med hensyn til rekruttering og fastholdelse:

- Fra at forsøge at få grønlandske studerende i Danmark til at vende tilbage over såkaldte on-boarding pakker til at tiltrække sundhedspersonale fra tredjelande.

Kommissionen anbefaler, at der satses på udenlandsk arbejdskraft:

- Det er vigtigt at satse på udenlandsk arbejdskraft, blandt andet fra tredjelande og udarbejde en handleplan, der både håndterer spørgsmålet om at sikre en hurtig autorisation af fagligt kompetent personale såvel som sprogproblematikken og integrationen i forhold til eventuelt engelsktalende personale.

- Erfaringer fra Island er positive. En vigtig forudsætning er, at der laves en samlet autorisationslov for samtlige autorisationsområder, skriver kommissionen.

Større administration og kun to fødesteder

Selvom der tit ofte bliver skældt ud over for megen administration her i landet, så er der faktisk et behov for, at det administrative lag i sundhedsvæsenet styrkes, påpeger kommissionen. Der mangler nemlig viden om tingenes tilstand så som ventelister:

- Et af mørketallene i sundhedsvæsenet er ventelisteopgørelse: Hvor mange venter og hvor længe? Derfor er det naturligt at udarbejde løbende, tidsaktuelle og tilgængelige opgørelse af ventelister til kirurgisk og medicinsk behandling, skriver kommissionen.

En anden anbefaling, som også kan skabe politisk debat, er en anbefaling om at skære antallet af fødesteder fra tre til to. Kommissionen peger på, at 71 procent af alle fødsler i dag allerede foregår i Nuuk. Næstflest fødsler foregår i Ilulissat med 8 procent.

- I 2019 var der 70 akutte kejsersnit, hvoraf 62 foregik i Nuuk. Derfor foreslås det at reducere antallet af fødesteder til tre og på sigt to, skriver kommissionen.

Antallet af fødesteder har længe været et debatemne, hvor lukningen af fødesteder på grund af personalemangel har skabt lokale protester.

Tilgængeligheden til DIS bør forbedres

I betænkningen ligger også en konkret anbefaling om Dronning Ingrids Sundhedscenter, der betjener borgere i Nuuk.

Tilgængeligheden til Sundhedscenteret bør forbedres, lyder det:

- For eksempel fungerer den nuværende telefonordning ikke optimalt og har op til 100 daglige ubesvarede opkald. Derfor foreslås det at igangsættes en analyse af arbejdsgange m.m., herunder placering af ansvaret for skadestuen i Nuuk med henblik på at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten, skriver kommissionen.

Kommissionen kommer med følgende øvrige hovedbudskaber:

• Udarbejdelse af sammenhængende uddannelsesstrategier, der afspejler det strukturelle behov på sundhedsområdet, er påtrængende.
• Øget samarbejde mellem sundhedsvæsenet og kommunerne vil være til gensidig fordel, men hæmmes af uklar ansvarsfordeling på en række punkter, herunder forebyggelse og sundhedsfremme, ældreområdet, rehabilitering samt på det psykiatriske område.
• Der er et betydeligt investeringsbehov, herunder til såvel bygninger som et nyt system for patientjournaler
• Arbejdet med kvalitet og kvalitetsudvikling er næsten ikke-eksisterende og bør gradvist opbygges startende med en repræsentativ undersøgelse af patienterfaringer med sundhedsvæsenet.
• Der ligger et stort potentiale for effektive og sammenhængende sundhedsindsatser gennem inddragelse af brugere og frontmedarbejdere i praksis.