Koalitionsaftale: Nationalt kompromis om fiskerilov
Lufthavnsplanerne fastholdes. Tasiilaq skal have lufthavn.
Fiskeriloven skal gøres færdig. Det er de fire partier i koalitionen enige om.
Men når det gælder den konkrete udformning er formuleringerne mere bløde.
- Den kommende fiskerilov skal udgøre en langtidsholdbar løsning for erhvervet, hvorfor koalitionspartierne - i samarbejde med områdets interessenter - vil udarbejde et nationalt kompromis, som skal sikre størst mulig gavn for hele samfundet. I forbindelse hermed skal de unge fiskeres muligheder og de nødvendige rammebetingelser herfor være i orden, hedder det i aftalen.
Det var spørgsmålet om fiskeriloven, der førte til, at Siumut afbrød forhandlingerne med Inuit Ataqatigiit. Men heller ikke de nuværende koalitionspartnere, Siumut og Partii Naleraq var enige om spørgsmålet under valgkampen. Partii Naleraq mente, at fiskeriloven skulle føres ud i livet, som den var fremlagt. Siumut derimod ønskede at justere den - især med henblik på tidsfristen for at hjemtage kvoter.
Lufthavne
Når det gælder lufthavnsplanerne, så fastslår parterne, at de nuværende planer skal føres ud i livet.
- Koalitionspartierne vil arbejde for at fuldføre de største anlægsprojekter i vort lands historie i form af anlæggelse af nye lufthavne.
Mere konkret, skal banerne i Nuuk og Ilulissat forlænges, der skal hurtigst muligt anlægges en lufthavn mellem Qaqortoq og Narsaq, der skal bygges en lufthavn i Tasiilaq og mulighederne for mindre lufthavne i Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit skal undersøges.
Forfatning
Med hensyn til forfatningskommissionen sker der en afgørende ændring. Hidtil har kun medlemmer af Inatsisartut haft mulighed for at blive medlem. Fremover vil det bliver overladt til partierne, hvem de ønsker at udpege.
Der bliver ikke sat nogen konkrete frister for forfatningsarbejdet, men det bliver fastslået, at formålet med forfatningen er arbejdet for et selvstændigt land.
- Koalitionspartierne er enige om at det allerede igangsatte arbejde med udarbejdelse af en forfatning med henblik på statsdannelse skal fortsætte i valgperioden, hedder det således i aftalen.
Læs hele sagen:
-
Snævert flertal bag kommende koalition
-
Koalitionsaftalen er underskrevet
-
Se præsentationen af koalitionen her
-
Aalisarnermut inatsit naapeqatigiissutigineqarsinnaasumik suliarineqassaaq
-
Naammagisimaarinnilluarpunga
-
Jeg er meget tilfreds
-
Siumumi isumaqatigiinninnerit unissimassasut neriuutigaarput
-
Her bliver koalitionen præsenteret
-
Naalakkersuisoqatigiit uani ilisartinneqarput
-
Naalakkersuisut skal have ansvar for udenrigs- og sikkerhedspolitik