uenighed
Knud Kristiansen vil ikke svare på uran-spørgsmål
Atassuts Steen Lynge ønsker en folkeafstemning om uran. Ifølge Lynge selv har han ikke opbakning fra partiformand Knud Kristiansen. Men formanden ønsker ikke svare på spørgsmålet
I sidste uge sagde Inatsisartut-medlem Steen Lynge (A) til Nuuk TV, at han ønsker en folkeafstemning, om Grønland skal tillade uranminer.
I et interview med Sermitsiaq.AG fredag tilføjede Steen Lynge, at han ikke har opbakning til sit forslag fra Atassuts formand, Knud Kristiansen.
- Jeg har både fået opbakning og modstand for mine udtalelser fra partiet. Men vores partiformand (Knud Kristiansen red.) støtter mig ikke i dette, og det ærger mig, sagde Steen Lynge.
Læs: Steen Lynge ærger sig over kold skulder fra eget parti
Ønsker ikke svare
Selv ønsker Knud Kristiansen ikke at svare på spørgsmål fra Sermitsiaq.AG, der den seneste uge har forsøgt at få et interview med Atassuts formand.
- Knud Kristiansen ønsker ikke at kommentere sagen, skriver hans ministersekretær fredag i en e-mail.
Dermed forbliver det uklart, hvor Atassut står i spørgsmålet, om partiet ønsker en folkeaftstemning om uran eller ej.
Se også:
Steen Lynge vil have en folkeafstemning om uran
Ros til Steen Lynge fra Naleraq
Ny råstofminister: Glem den folkeafstemning