KNR i partileder-brøler

Mandag formiddag sendte KNR i program, hvor kun to ud af seks partiledere var inviterede. KNR laver nu en ekstra udsendelse med de resterende fire partiledere.

Direktør i KNR, Annga Lynge, fortæller, at der er fokus på arbejdsmiljøet i mediehusets forskellige afdelinger.
Offentliggjort

KNR har mandag begået en beklagelig fejl, oplyser konstitueret direktør Bjørk Lange Olsen i en pressemeddelelse. 

Fejlen skete i KNR Radios grønlandsksprogede program “Ulluni makkunani”, der har fokus på samfundsdebatten.

Programmet blev sendt mandag formiddag klokken 10, og i programmet var to partiledere gæster.

- Det var en redaktionel fejl blot at invitere to af de seks partier i et af KNR’s samfundsprogrammer blot én dag før valget. KNR beklager denne fejl, skriver Bjørk Lange Olsen.

Den konstituerede direktør skriver videre, at KNR for at rette op på fejlen sender en ekstra udgave “Ulluni makkunani” kl. 14:00 i dag, hvor de resterende fire partier, der ikke fik lejlighed til at deltage tidligere i dag, også får mulighed for at få tilsvarende taletid og give deres position til kende.

Tidligere mandag udsendte Naleraq en pressemeddelelse, hvor partiet kraftigt kritiserede KNR for at promovere specifikke partier og ekskluderer andre dagen før valget. 

Nu får alle partierne dog taletid ifølge KNR.

Powered by Labrador CMS