efter brøler

KNR fyrer netredaktør

KNR har med øjeblikkelig virkning fyret sin netredaktør Peter Troelsen efter brøler

KNR har sendt en uforbeholden undskyldning til Nikku Olsen efter brøler
Offentliggjort

En sammenligning mellem formanden for Partii Inuit Nikku Olsen og Adolf Hitler koster KNRs netredaktør Peter Troelsen jobbet. KNR har mandag eftermiddag afskediget Peter Troelsen.

Læs: Atassut: KNR bør undskylde

Episoden skete mandag formiddag, efter at formanden for Partii Inuit Nikku Olsen sendte en pressemeddelelse om partiets generalforsamling. Peter Troelsen ville sende en intern mail, hvor han sammenlignede Nikku Olsen med Adolf, som Nikku Olsen ikke er tvivl om er en sammenligning med Adolf Hitler. Men mailen blev ved en fejltagelse sendt som returmail til Nikku Olsen, der sendte den videre til pressen og partierne.

Læs: Nikku sammenlignet med Hitler

- Det er utilgiveligt det, der er sket, og vi har fritstillet Peter Troelsen på grund af det, siger KNRs direktør Søren Lennert Mortensen til Sermitsiaq.AG.

Peter Troelsen har været nede hos Nikku Olsen for at sige undskyld. Men Nikku Olsen vil klage til Naalakkersuisut, KNRs ledelse og pressenævnet.

- Vi har også sendt en uforbeholden undskyldning til Nikku Olsen, siger Søren Lennert Mortensen.

Powered by Labrador CMS