KNQK’s generalforsamling: Her er den nye hovedbestyrelse
Mikkel Jeremiassen blev genvalgt som formanden for KNQK. Tre kvinder blev valgt til bestyrelsen, derfor er det første gang, at der er så mange kvinder i bestyrelsen.
Fra venstre: Hans Jørgen Lukassen, Amos Pjetturson, Mati Jensen, Mikkel Jeremiassen, Paninguak´Kruse Rafaelsen, Susanne Berthelsen og Hansigne Broberg.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Efter tre dages intense møde er KNQK’s
generalforsamling nu afsluttet.
Forsamlingen begyndte mandag den 24. marts kl.
13.00, hvor flertallet stemte for at holde mødet lukket. Hovedbestyrelsen
foreslog beslutningen for at sikre arbejdsro, da der var stor interesse
udefra.
USA fyldte en stor del af dagsordenen under den lukkede
samling. Generalforsamlingen blev åbnet for alle tirsdag eftermiddag og
fortsatte uafbrudt i 18 timer, indtil den blev afsluttet kl. 03 onsdag morgen.
Da deltagerne blev for trætte til at fortsætte, blev mødet udsat og genoptaget
torsdag den 27. marts.
Mikkel Jeremiassen genvalgt som formand
Til slutningen af generalforsamlingen blev der afholdt valg til
hovedbestyrelsen. 3 medlemmer opfordrede Mikkel Jeremiassen til at genopstille sig til formand. Han blev genvalgt som formand med 15 stemmer,
mens Paninguak’ Kruse Rafaelsen modtog 13 stemmer, og Susanne Berthelsen fik 3
stemmer.
Den nye hovedbestyrelse består nu af:
• Mikkel Jeremiassen (formand)
• Paninguak’ Kruse Rafaelsen (næstformand)
• Hansigne Broberg (bestyrelsesmedlem)
• Mati Jensen (bestyrelsesmedlem)
• Amos Pjetturson (bestyrelsesmedlem)
• Hans Jørgen Lukassen (sekretær)
• Susanne Berthelsen (Kasser)
Det er første gang, at så mange kvinder er repræsenteret i hovedbestyrelsen, ifølge Mikkel Jeremiassen.
Formanden: - Jeg tager det som et udtryk for tillid
Den genvalgte formand Mikkel Jeremiassen var rørt over at få
endnu en periode i spidsen for organisationen.
- Jeg tager det som, at der er tillid til mig. Medlemmerne
kan forvente, at jeg fører an med ydmyghed og hengivenhed, sagde han efter
valget.