Knivdrama i Nuuk - 40-årig kvinde dræbt

En 40-årig kvinde mistede livet efter knivstikkeri i Nuuk tidligt søndag morgen. En 42-årig mand er anholdt og er i øjeblikket i grundlovsforhør sigtet for at stå bag knivstikkeriet, der også gik ud over kvindens 15-årige datter.

Offentliggjort

Vagtcentralen i Grønlands politi modtog i morges kl. 04.46 en anmeldelse om en kvinde, der råbte om hjælp i Nuuk bydel. Politiet blev sendt til stedet, hvor politifolkene konstaterede, at en 15-årig pige var blevet stukket med en kniv. Hun var ved bevidsthed og blev behandlet af ambulancefolkene, oplyser politikommissær Julie Senderovitz Bendtsen i en pressemeddelelse.

På pigens adresse fandt politiet en livløs 40-årig kvinde, der ligeledes var blevet stukket med kniv.

Politiet gik straks i gang med livreddende førstehjælp på kvinden, og ambulancefolkene overtog kort efter. Kvinden blev efterfølgende transporteret til sygehuset, hvor hun blev erklæret død.

42-årig mand mistænkt

Politiets efterforskning godtgjorde, at en 42 årig mand havde været på stedet, ligesom andre oplysninger tydede på, at manden kunne have noget med knivstikkeriet at gøre.

I dag kl. 06.39 blev manden anholdt og sigtet for manddrab og forsøg på manddrab. Manden blev i dag kl. 16.00 fremstillet i grundlovsforhør i Sermersooq Kredsret.

- Retsmødet er netop nu stadig i gang, oplyser Julie Senderovitz Bendtsen,

Den 15-årige pige er kommet alvorligt til skade, men sygehuset har oplyst, at hendes tilstand er stabil, fremgår det af politiets pressemeddelelse.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS