Klimaforskningscenter indleder samarbejde med Canada

Chefen for Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut, professor Søren Rysgaard, kommer til at stå i spidsen for et nyt, stort grønlandsk-dansk-canadisk klimaforskningssamarbejde. Blandt 135 ansøgningskonsortier blev der udvalgt blot 19 chefposter (Chairs) i hele Canada. En af disse – Canada Excellence Research Chair (CERC) in Arctic Geomicrobiology and Climate Change – tilfaldt Søren Rysgaard og University of Manitoba.

Siden etableringen af Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) i maj 2009 er det gået rigtig stærkt. Omkring 20 nye forskningsprojekter er sat i gang, og centret tæller nu 15 faste medarbejdere og 80 eksternt tilknyttede forskere (heraf hovedparten fra Danmark). Med den nye samarbejdsaftale samles en række af verdens førende videnskabsfolk inden for klimaforskning i Arktis. Centret bliver desuden et af de bedst finansierede. Alene de canadiske aktiviteter tilfører samarbejdet et trecifret millionbeløb i perioden 2011-2018.

Med udnævnelsen kommer Søren Rysgaard til at stå i spidsen for centrale dele af den canadiske klima- og isforskning, samtidig med at han fortsætter som leder af Grønlands Klimaforsknings¬center. Det giver en enestående mulighed for omfattende forskningsmæssig samarbejde og synergi. Der vil i fremtiden blive stor mobilitet mellem Grønland og Canada. Det er hensigten, at centerkoordinatorer, forskere, teknisk personale og studenter skal kunne bevæge sig frit mellem centrene i Nuuk og Winnipeg.

I løbet af efteråret 2010 åbner Grønlands Naturinstitut dørene til en ny tilbygning, så der bliver bedre plads til de voksende aktiviteter. I Canada er man også i gang med at bygge nye kontorer, laboratorier og istankanlæg, hvor man bl.a. kan dyrke havis indendørs under kontrollerede forhold. Centret i Canada kommer til at beskæftige omkring 80 forskere. I det nye samarbejde bliver der også lagt stor vægt på uddannelse og der vil være omkring 30 PhD-studenter tilknyttet.

Klimaforandringer er grænseoverskridende og erfaringerne fra forskningen gennem det Internationale Polarår (IPY) viser tydeligt, at der skal samarbejdes i store forskningsenheder på tværs af landegrænser, hvis vi skal forstå klimasystemet og dets påvirkning af naturen og samfundet. Arktis opvarmes dobbelt så hurtig som den øvrige verden, havisen forsvinder i rekordfart. Indlandsisen smelter og sender store mængder isbjerge ud i havet. Alt dette påvirker havstrømme og fødegrundlaget på landjorden og i havet. Det kræver et stort forskningsteam med mange forskellige specialister at forstå alle disse mulige koblingsmekanismer.

Det nye samarbejde kan få stor betydning for det grønlandske samfund. I Grønland vil den udvidede aktivitet betyde en væsentlig styrkelse af det faglige miljø indenfor en række nye forskningsområder. Dertil kommer nye muligheder for fx et styrket logistisk samarbejde på tværs af farvandene mellem Grønland og Canada. Endelig vil sam¬arbejdet forbedre datagrundlaget for en fremtidig rådgivning omkring begræns¬ninger og nye muligheder forårsaget af klimaforandringer.

Vi står på tærsklen til en ny tid, hvor klimaet vil påvirke en række områder i Arktis. Disse vil inkludere ændringer i økosystemer, biodiversitet, fiskeri, fangst, erhvervsudvikling, infrastruktur, energiforsyning, skibstrafik, råstofudvinding, turisme mm. Med det nye samarbejde vil Grønland være bedre klædt på til at møde de fremtidige udfordringer og muligheder.