Klimaforskere: Kan AI spå om isens udvikling?
Klimaforskere i DMI er med i front for at finde frem til, om kunstig intelligens kan bruges i at spå, om isen vokser eller skrumper. Udviklingsarbejdet, der skal kunne vise konsekvenser af den globale opvarmning, er i fuld gang.
Forskerne håber, at kunstig intelligens i fremtiden vil blive bedre til at forudsige konsekvenserne af den komplekse afsmeltning af iskapperne i Grønland og Arktis.
Foto: Clément Cherblanc
Kan man bruge kunstig intelligens til at vurdere, om iskapper i Grønland og Arktis skrumper eller vokser?
Det undersøger klimaforskere fra DMI, DTU, Aarhus Universitet og Niels Bohr Instituttet. Det skriver DMI.
Traditionelle vejr- og klimamodeller afvikles på talknusere – supercomputere, der beregner vejret på grundlag af algoritmer fodret med atmosfærens fysik og observationer. Vejrmodeller med kunstig intelligens (AI) kigger på ’billeder’ af fortiden – enorme mængder data – og lærer ved at finde mønstre at spå om fremtiden. De unge ’seersker’ arbejder hurtigt, til gengæld er træningen af AI-modellerne en ny og tung disciplin.
Banebrydende redskab
– De modeller, vi i dag bruger til at forudsige, hvor meget is, der vil være i fremtiden, og hvor hurtigt den vil forsvinde, er langsomme, komplekse og nogle gange endda uenige om omfanget af afsmeltningen. Derfor arbejder vi på at udvikle AI-modeller, der kan skabe hurtigere og mere præcise udregninger af, hvor meget is og smeltevand, der er i fremtiden, siger Nicolaj Hansen, der er klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Ved at kombinere ekspertise inden for klimatologi og kunstig intelligens (AI) er forskerne i gang med at udvikle nye AI-modeller, der kan give hurtigere og mere præcise beregninger af isens smeltehastighed og produktionen af smeltevand.
– AI vil kunne levere øjeblikkelige forudsigelser, der tidligere krævede ugers beregninger på supercomputere, siger Nicolaj Hansen.