Vestnorden Travel Mart

Kirkegaard jubler over succes

Politisk ansvarlig for arbejdsmarkedet Jens-Erik Kirkegaard siger, at rejsemessen Vestnorden Travel Mart blev en succes

Multihallen Inussivik i Nuuk dannede hele weekenden rammen om rejsemessen Vestnorden Travel Mart, hvor udenlandske købere fra over 20 lande kiggede forbi farvestrålende turiststande fra Grønland, Island og Færøerne
Multihallen Inussivik i Nuuk dannede hele weekenden rammen om rejsemessen Vestnorden Travel Mart, hvor udenlandske købere fra over 20 lande kiggede forbi farvestrålende turiststande fra Grønland, Island og Færøerne Leiff Josefsen Leiff JosefsenMultihallen Inussivik i Nuuk dannede hele weekenden rammen om rejsemessen Vestnorden Travel Mart, hvor udenlandske købere fra over 20 lande kiggede forbi farvestrålende turiststande fra Grønland, Island og Færøerne Leiff Josefsen Leiff JosefsenMultihallen Inussivik i Nuuk dannede hele weekenden rammen om rejsemessen Vestnorden Travel Mart, hvor udenlandske købere fra over 20 lande kiggede forbi farvestrålende turiststande fra Grønland, Island og Færøerne Leiff Josefsen Leiff Josefsen
Offentliggjort

Der er smil hos naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, som efter weekendens rejsemesse Vestnorden Travel Mart i Nuuk gør status.

- Vestnorden Travel Mart har været en succes og et boost til Grønlands turisme, lyder det således fra Jens-Erik Kirkegaard.

Multihallen Inussivik dannede rammen om rejsemessen, hvor udenlandske købere fra over 20 lande kiggede forbi farvestrålende turiststande fra Grønland, Island og Færøerne.

Og ved standene var der masser af glade mennesker, som var klar til at købe og sælge turistprodukter på alverdens sprog.

- Vi kan være stolte over den store aktivitet, der foregik på Vestnorden Travel Mart. Når de grønlandske stande har gjort ordrebogen op, er jeg ikke i tvivl om, at det har været en god weekend for Grønlands turismeindustri, siger en glad Jens-Erik Kierkegaard, der har haft en travl weekend lige fra messens åbning i fredags til den afsluttede gallafest søndag aften.

- Det viser, at udlandets interesse for de tre vestnordiske lande er stor, og et arrangement som Vestnorden Travel Mart er med til at øge udlandets interesse for vores kolde og vindblæste områder.

Læs "Visit Greenland afviser kritik"

Læs "Bredside til Grønlands turisme-markedsføring"

2015-mål for turisme
Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har i samarbejde med Visit Greenland opstillede en række mål om, hvad de skal nå inden for turisme inden udgangen af 2015.

- Når man oplever den gode stemning og aktivitet i Inussivik, er jeg ikke i tvivl om, at vi har mulighederne for at udvikle Grønlands turisme endnu mere, end tilfældet er i dag, siger Jens-Erik Kierkegaard og påpeger vigtigheden af, at Grønland hele tiden vurderer rammevilkårene for vores turistvirksomheder.

Læs "Sætter ansigter på turisterne"

- På messen fik jeg mange klap på skuldrene over den nye turismekoncessionslov, siger Kierkegaard og noterer med tilfredshed, at det højst sandsynligt vil betyde endnu flere risikovillige penge ind i turisterhvervet, idet loven sikrer aktøren eneretten til et område i et antal år til at udvikle turismen.

Og at der ikke er andre aktører, der må kopiere din idé i området, oplyser Kierkegaard i en pressemeddelelse.

- Sidst, der blev holdt Vestnorden Travel Mart i Nuuk, var i 2001.

- Så langt tid skal der ikke gå, før vi skal holde det igen. Det har været en succes, ikke bare for Grønlands turisme, men også for vores vestnordiske broderfolk, Island og Færøerne, lyder det fra Jens-Erik Kierkegaard.

Se masser af billeder i "Kom med på rejsemesse i Nuuk"

Powered by Labrador CMS