rokade
Karl-Kristian Kruse: Min søn har brug for mig
Ifølge den nu afgående naalakkersuisoq for fangst, fiskeri og landbrug, kom politik til at skygge for meget for familie- og fangerlivet
Karl-Kristian Kruse (S) har nu forladt sin post som naalakkersuisoq for fangst, fiskeri og landbrug, efter at have været på posten siden december 2014.
Ved en ekstraordinær debat i Inatsisartut mandag, begrundede Kruse selv beslutningen med, at han ikke kan ofre sit familieliv for politikken.
Læs: Officielt: Kruse forlader Naalakkersuisut
Skal oplære sin søn
- Da jeg blev naalakkersuisoq var jeg klar til at blive på posten i hele valgperioden. Men nu har livet ændret sig. Min søn har valgt at blive fanger, og jeg skal være på hans side og oplære ham til at blive en god fanger, sagde han fra sit sæde i Inatsisartut.
- Han har brug for min hjælp til at blive fanger. Jeg håber på, at folk vil forstå min beslutning. Jeg kan ikke fortsætte mit hverv som naalakkersuisoq til 2018 (valgperioden red.), for jeg har vurderet, at det er for meget for mig.
Læs: KNR: Karl Kristian Kruse ude af Naalakkersuisut
Til sidst sagde Karl-Kristian Kruse metaforisk:
- Vi er allesammen som en blomst, og som far vil jeg sørge for, at min søn vil springe godt ud som en blomst.
Hans partifælle Nikolaj Jeremiassen er ny mand på posten. Jeremiassen bliver den fjerde på posten i løbet af de sidste tre år.