Kanonvalg til Demokraatit og Naleraq – vælgerlussing til IA og Siumut
Partiformand Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit var ikke til at slå af banen på valgaftenen, og står nu med serveretten i forhold til at danne en ny koalition.
– Jeg tror, at vores budskaber om, at regeringen ikke har lyttet nok til brugerne og eksperterne og ikke har regnet nok på den kommende fiskerilov, kommer til udtryk i de her tal, sagde formand for Demokraatit Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq på valgaftenenFoto: Oscar Scott Carl
Stemningen var helt i top hos Demokraatit allerede
tidligt på valgaftenen. Partiet havde booket Killut i midtbyen, og i takt med,
at valgresultaterne tikkede ind, steg temperaturen og begejstringen i lokalet.
Da tallene fra kysten herunder byer som Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kom op på
storskærmen, blev der jublet, for her havde partiet formået at hente en
fjerdedel af alle stemmer.
Stemningen var helt i top hos Demokraatit allerede
tidligt på valgaftenen. Partiet havde booket Killut i midtbyen, og i takt med,
at valgresultaterne tikkede ind, steg temperaturen og begejstringen i lokalet.
Annonce
Da tallene fra kysten herunder byer som Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kom op på
storskærmen, blev der jublet, for her havde partiet formået at hente en
fjerdedel af alle stemmer.
– Jeg tror at vores
budskaber om, at regeringen ikke har lyttet nok til brugerne og eksperterne og
ikke har regnet nok på den kommende fiskerilov, kommer til udtryk i de her tal,
sagde formand Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq på
valgaftenen.
Vil søge fællesskabet
Jens-Frederik Nielsen var dog overrasket over, at partiet endte med at gå så markant frem til knap
30 procent af stemmerne, hvilket er en tredobling i forhold til valget i 2021, hvor partiet fik 9 procent af stemmerne.
Det giver i alt 10 mandater i Inatsisartut. Også partiformandens personlige
stemmetal var overvældende. Således opnåede han 4.850 stemmer, hvilket er en
tidobling i forhold til valget i 2021, hvor han fik 494 personlige stemmer.
– Hold op, det er vildt, siger
Jens-Frederik Nielsen dagen derpå til Sermitsiaq: – Først og fremmest er jeg meget, meget glad og stolt over partiets
fremgang. Det er vi selvfølgelig overraskede over ligesom alle andre er. Vi har
hele tiden troet på, at vi nok skulle gå frem, og vi har gjort det godt, men
det er alligevel overvældende. Indkalder alle partier til forhandlinger
Partilederen har nu en vigtig opgave med at finde ud af om han kan danne en ny
koalition.
– Det er klart, at nu skal jeg have samlet mit bagland, og så skal jeg jo
indkalde de andre partier til forhandlinger, og det agter jeg at gøre så snart
som muligt, siger Jens-Frederik Nielsen, og tilføjer, at partiet kommer til at
sætte et stort aftryk på den førte politik. – Vi er landets største parti nu, og med det der følger et stort ansvar.
Det er et ansvar som vi ydmygt vil tage på os, hvis vi ellers kan få lov til
det. Der er jo aldrig noget, der er 100 procent sikkert, men jeg er meget
fortrøstningsfuld og jeg glæder mig til den kommende proces, siger
Jens-Frederik Nielsen, der gentager, hvad han sagde på valgnatten:
– Jeg rækker min hånd ud til alle de andre partier. Nu er det tid til at
se, hvor vi kan samles. Der er brug for sammenhold, og det skal jeg prøve at
stå i spidsen for.
Omkring kl. 1 natten til onsdag
var valgresultatet sikkert, og herefter lød det, at Demokraatit var klar til at
række hånden ud til alle partier i forhandlingerne om en koalition. – Det er
vigtigt at søge fællesskabet, særligt når vi ser, hvad der sker udenrigs, sagde Jens-Frederik Nielsen i partilederdebatten på KNR,
der fandt sted natten til onsdag.
Kritik af
lovgivningsproces
Demokraatit har både før og under valgdebatterne været meget kritiske
over for fiskeriloven, råstofloven og turismeloven, som de mener har begrænset
erhvervslivet unødigt meget. Dog har Jens-Frederik Nielsen også tydeligt givet
udtryk for, at Demokraatit respekterer, at befolkningen ikke ønsker en mine i
Kuannersuit.
– Befolkningen talte klart ved sidste valg, og det skal respekteres. Man
ønsker ikke den mine i Kuannersuit. Og derfor kommer der ikke en mine i
Kuannersuit. Den er ikke meget længere. Og jeg har i øvrigt også frabedt mig
møder med Energy Transition Minerals’ ledelse, sagde Jens-Frederik Nielsen
under valgkampen, hvor han også kaldte det australske selskabs forsøg på at
påvirke valget i Grønland for ”uhyggelig”.
En rolig kurs
I forhold til selvstændighed har Demokraatit givet udtryk for, at de er
tilhængere af en løsrivelsesproces fra rigsfællesskabet, men at det skal ske
stille og roligt i samarbejde med den danske regering.
– Vi skal ikke bygge huset fra skorstenen og ned, men først bygge
fundamentet, sagde Jens-Frederik Nielsen i KNR’s partilederdebat. I forhold til USA har Jens-Frederik Nielsen udtalt, at vi skal søge dialogen og
holde ”en rolig kurs”.
Naleraq fordobler mandaterne
Hos Naleraq, der holdt valgfest på Café Tamu i Qinngorput, var stemningen også
helt i top især i begyndelsen af valgaftenen, hvor tallene fra bygderne kom
ind, og viste en solid opbakning til partiet på op mod 60 procent flere steder.
I sidste ende endte partiet med at få 24,5 procent af stemmerne, der kan veksles
til 8 mandater i Inatsisartut. Partiformand Pele Broberg, blev overhalet
indenom af partikollegaen Aki-Matilda Høegh-Dam, der fik 2.954 personlige
stemmer – tredje flest af alle kandidater – mod Pele Brobergs 1.254 personlige
stemmer. Om det vil føre til ændringer i partiets top, må tiden vise,
men under valgfesten sagde Aki-Matilda Høegh-Dam til Sermitsiaq, at der er nye
vinde på vej: – Jeg er fortrøstningsfuld, jeg kan
mærke at vælgerne ønsker ændringer i den førte politik. Resultatet viser at borgerne ikke har været
tilfredse med Naalakkersuisut. Folket
har talt. Stemmerne går til Demokraatit og Naleraq, og det tyder på nye vinde.
Jeg er glad, og jeg har håb, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam, der har
siddet i Folketinget siden 2019, og som nu skal sidde i Inatsisartut.
Resultatet viser at borgerne ikke har været tilfredse med Naalakkersuisut. Folket har talt. Stemmerne går til Demokraatit og Naleraq, og det tyder på nye vinde. Jeg er glad, og jeg har håb, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam, der overhalede partiformand Pele Broberg i personligt stemmetalFoto: Emil Stach
Det koster at lave reformer
Hos Inuit Ataqatigiit, der holdt valgfest i forsamlingshuset, og Siumut, der
bød indenfor i Katuaq, var stemningen trykket. Begge partier gik markant
tilbage. Inuit Ataqatigiit endte med kun 21,4 procent af stemmerne og 7
mandater, mens Siumut stod tilbage med kun 14,7 procent af stemmerne og 4
mandater.
Sermitsiaq fangede en tydelig skuffet partiformand for
Siumut udenfor Katuaq, da han forlod valgfesten.
– Det er selvfølgelig ikke det ønskede resultat, men
vi må acceptere vælgernes dom. Det koster at lave store reformer, sagde Erik
Jensen, der understregede, at ansvaret alene lå hos ham: – Jeg må erkende, at det er mit ansvar. Jeg flygter ikke fra mit ansvar, og er
klar til at tage de konsekvenser, det må få. Jeg har allerede indkaldt
hovedbestyrelsen til et hurtigt bestyrelsesmøde, og så må vi se, hvad det
munder ud i. Partiet Atassut holdt valgfest i restaurant Tunit i Hotel Nordbo. Partiformand
Aqqalu C. Jerimiassen er tilfreds med, at de holdt deres mandattal på to.
Partiet endte med at få 7,3 procent af stemmerne. Det nye parti Qulleq formåede ikke at samle stemmer nok til at komme
Aqqalu Jerimiassen fra Atassut var glad for at bevare partiets to mandater i InatsisartutFoto: Oscar Scott Carl
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.