Hvor end vi kommer fra i Grønland – mere eller mindre – og
skulle videre til Danmark enten på ferie, tjenesterejse eller forretningsrejse,
så har vi alle dage mellemlandet i Kangerlussuaq.
En nødvendig mellemlanding,
som enten gav frirum til at strække benene, en frokost og en kop kaffe i
hotellets cafeteria eller mulighed for at arbejde inden næste afgang.
Hvor end vi kommer fra i Grønland – mere eller mindre – og
skulle videre til Danmark enten på ferie, tjenesterejse eller forretningsrejse,
så har vi alle dage mellemlandet i Kangerlussuaq.
En nødvendig mellemlanding,
som enten gav frirum til at strække benene, en frokost og en kop kaffe i
hotellets cafeteria eller mulighed for at arbejde inden næste afgang.
Da ungerne var små var Kangerlussuaq primært en del af
feriens begyndelse. Forventningen over at skulle nyde sin fire-fem uger lange
sommerferie i sommerhus i Jylland, bilture og oplevelser startede i legepladsen
med overgearede tre sønner, som skulle brænde krudt af inden vi skulle stige
ind i Danmarksflyveren.
Gensynsglæde og hurtige opdateringer
Det vrimlede som regel med mennesker som også skulle på
ferie et sted i verden eller var på vej hjem. Det gav anledning til at møde
familie, venner og bekendte, som vi ikke havde set i lang tid. Der var
gensynsglæde, hurtige opdateringer om hvordan vi havde det, og så et farvel og
på gensyn. Jeg mindes disse ophold med glæde og en følelse af forventningsfuld
tilstand.
Kangerlussuaq har gennem tiden også været en destination,
hvis der var møder og konferencer eller været en mellemlanding, inden jeg
skulle videre på tjenesterejse eller forretningsrejse. Her har det været
vigtigt at tjekke mails og måske løse nogle opgaver inden jeg skulle videre –
og selvfølgelig en kop kaffe og måske en bid mad.
Ens for begge slags rejser er, at jeg var på vej. Jeg elsker
at rejse, og destinationen er egentlig lidt ligegyldigt for mig, for når man
rejser, er man på vej hen et sted, hvor de daglige rammer vil blive udskiftet
med noget anderledes og hvis man er heldig mere eksotisk. Eller så er man på
vej hjem, og glæder sig til hjemmets trygge rammer med familie og hjemmelavet
mad.
Frisk og tør luft
De gange, jeg har rejst om vinteren, har jeg hver gang nydt
at stige ud af Danmarksflyveren og indåndet den friske tørre luft, som fik
næseborene til at klistre sig sammen, hvis der var kuldegrader nok. Kulden, der
prikker på ens hud og det glatte føre mod indgangen, fik mig altid til at smile
og betragte omgivelserne.
Alle de indtryk og oplevelser kom igennem mig, da jeg læste
om Kangerlussuaq i et opslag i LinkedIn. Mødestedet Kangerlussuaq, som kommer
til at ændre sig, når den nye lufthavn i Nuuk åbner torsdag.
En naturlig udvikling
Der er mange, der har en holdning til den nye internationale
lufthavn i Grønlands hovedstad. I min optik er det en naturlig udvikling og vil
betyde kortere rejsetid for rigtig mange rejsende, som enten kommer fra Nuuk og
skal til Danmark eller omvendt. Hele dynamikken og rejsemønstrene kommer til at
ændre sig.
For rejsende fra andre steder i Grønland, bliver
mellemlandingen i Kangerlussuaq flyttet til Nuuk. Jeg har ikke en jordisk
chance for at vurdere om det bliver godt eller skidt for de rejsende og for
Grønland. Jeg ved heller ikke, hvad det vil betyde for turismen og
erhvervsmulighederne i Kangerlussuaq, Nuuk og resten af Grønland. Det vil jeg
lade eksperterne om at diskutere og lade tiden vise.
Jeg er bare spændt på, om den stemning i cafeteriet og
venteområderne kommer til at flytte sammen med atlantlufthavnen til Nuuk. Om de
ankomne rejsende, får tid til at stoppe op og hilse på dem, der venter på
videre rejse eller om de kommer til at haste hjemad.
Det bliver formentlig det sidste. Men uanset hvad, så glæder
jeg mig til selv at opleve at rejse direkte til Nuuk. Hele den kultur, der har
hørt med en mellemlanding i Kangerlussuaq, ændrer sig nu, og det vil jeg gerne
opleve. For at rejse er at leve.
