Klumme
Min egen første erindring om Kangerlussuaq, var dengang jeg
fløj med S-61 helikopteren fra Ilulissat til Kangerlussuaq, det må have været i
starten af 80´erne før Ilulissats nuværende lufthavn åbnede i 1984.
Klumme
Min egen første erindring om Kangerlussuaq, var dengang jeg
fløj med S-61 helikopteren fra Ilulissat til Kangerlussuaq, det må have været i
starten af 80´erne før Ilulissats nuværende lufthavn åbnede i 1984.
Jeg var på
vej til ferie i Danmark sammen med mine forældre. Jeg kan tydeligt huske glade
folk, der ventede på SAS´ fly fra København. Det var før Air Greenland
etablerede sin egen rute mellem Kangerlusuaq og København. Jeg var altid glad
for at være i Kangerlussuaq, måske fordi jeg enten var på vej til ferie eller
på vej hjem fra ferie, der var altid en følelse af glæde og spænding, når jeg
mellemlandede i Kangerlussuaq. Der var også en bar, ca. der hvor væggen til
taxfree området er nu, hvor folk allerede blev fulde fra morgenstunden, det var
en anden tid.
Kangerlussuaq har en rig historie, der går tusinder af år
tilbage. Før europæerne ankom, var området et vigtigt jagtområde for Inuitterne.
De udnyttede de rige naturressourcer i fjorden, hvor rensdyr, moskusokser og
sæler var afgørende for overlevelse. Daværende grønlændere etablerede
sæsonbopladser og udviklede avancerede jagtteknikker, som sikrede dem adgang
til kød, skind og benmaterialer. Dette område fungerede som en central del af
deres nomadiske livsstil, hvor naturen blev respekteret og udnyttet med stor
visdom.
Bygdens moderne betydning begyndte under Anden Verdenskrig,
hvor den daværende amerikanske base blev etableret i 1941. Dette skete efter,
at den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann underskrev den kontroversielle
aftale, der gav amerikanerne tilladelse til at bygge militærbaser i Grønland –
uden tyskernes viden. Aftalen blev et afgørende skridt i at sikre allieret
kontrol over Nordatlanten. Kangerlussuaq fungerede som vigtig militærbase under
den kolde, indtil amerikanerne forlod basen i begyndelsen af 1990´erne.
Kauffmann´s ageren er en helt historie i sig selv.
Efter krigen fortsatte Kangerlussuaq med at spille en
central rolle. I 1954 åbnede SAS verdens første polarrute, der gik fra
København til Los Angeles med mellemlanding i Kangerlussuaq da flyet måtte
tankes, ruten var den allerførste fra Europa til det vestlige USA. Denne rute
symboliserede ikke kun teknologisk innovation, men også Grønlands voksende
betydning som et luftfartsknudepunkt mellem Europa og Nordamerika. Det ikoniske
og kendte skilt i Kangerlussuaq er sat op af SAS. Det er 70 år siden i år at Kangerlussuaq
blev knudepunkt.
I årtier fungerede lufthavnen som Grønlands primære
internationale indgang. Trods sin isolerede placering blev den en livsnerve for
både rejsende og forsyninger. Lukningen som Grønlands vigtigste lufthavn
markerer derfor en æraafslutning. Med fokus på Nuuk og Ilulissat som nye
knudepunkter står landet over for en transformation, hvor moderne infrastruktur
overtager den historiske arv. Tak for denne gang, Kangerlussuaq.
