Kan tandkødsbetændelse gøre kroppen syg?

Vi ved alle, at det at børste tænder er et spørgsmål om at undgå at få huller og dårlig ånde. Og derfor børster de fleste af os dem et par gange dagligt. Men ved du også, at der faktisk er en anden rigtig god grund til at børste tænderne grundigt morgen og aften?

- Sygdom i mundhulen kan have indflydelse længere væk end bare i munden, siger Christian Damgaard, forsker i parodontologi ved Københavns Universitet, og uddyber:

- Udviklingen af en række meget alvorlige sygdomme kan dybest set påvirkes af mundens sundhed eller mangel på samme.

Han er ansvarlig for et stort, igangværende forskningsprojekt, der udkommer med resultater i efteråret, og som skal give danskerne et wakeupcall.

Mund og krop

For 40 procent af Danmarks voksne befolkning – hvad der svarer til over 2,3 millioner mennesker – lider i varierende omfang af betændelsessygdommen parodontitis. Blandt gruppen med tandkødsbetændelse findes der også en overrepræsentation af andre sygdomme som eksempelvis diabetes, hjertekarsygdom, leddegigt og Alzheimers.

Forskerne verden over er i fuld gang med at undersøge, om parodontitis forårsager lidelserne, eller om der er tale om patienter, der af andre årsager har flere sygdomme på en gang. Altså om der er tale om korrelation eller kausalitet.

- Der foreligger i dag et stort antal undersøgelser, der viser, at parodontitis kan påvirke helbredet også uden for mundhulen, og behandling af parodontitis begynder nu også at indgå i anbefalinger og retningslinjer for behandling af patienter med type 2-diabetes og hjertekarsygdom, siger Christian Damgaard og uddyber:

- Vores håb med forskningsprojektet er, at resultaterne kan hjælpe den enkelte dansker. Munden er ikke isoleret fra resten af kroppen, og derfor handler sygdomme i munden ikke kun om tænder, men om hele kroppen.

Det er Andreas Stavropoulos, professor og specialist i parodontologi ved Malmö Universitet og Region Blekinge, sådan set enig i:

- Der er rigtig god grund til at undersøge sammenhængen mellem sygdomme i munden og uden for kroppen. For vi ved allerede, at parodontitis kan have en vis indflydelse på den systemiske sundhed (i hele kroppen, red.), siger professoren, der ikke er en del af det danske forskningsprojekt.

Det er dog vigtigt at understrege, at forskningsprojektet ikke vil kunne konkludere, hvorvidt sygdomme i munden fører til sygdomme uden for den. Det vil kun kunne påvise en eventuel sammenhæng, og om der findes forskellige behandlingsmønstre i sundhedsvæsnet, afhængigt af ens munds sundhedstilstand.

Det påpeger Ida Haukåen Stødle, der ikke er en del af PlanPerioMed-projektet, men som selv forsker i sammenhængene mellem sygdomme i og uden for munden ved Universitetet i Oslo.

- Vi kan jo ikke konkludere, at det er parodontitis, der fører til sygdomme uden for mundhulen. Men vi kan se, at patienter med parodontitis oftere også har udviklet andre sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes og KOL sammenlignet med personer uden, siger hun og henviser til et norsk studie udgivet sidste år i BMC Oral Health, som hun er hovedforfatter på.

Gøre noget godt for folkesundheden

Parodontitis er en betændelsessygdom, og derved deler parodontitis karakteristika med en række andre sygdomme, der ligeledes er inflammatoriske, forklarer Christian Damgaard.

- Det har længe været kendt, at der hos parodontitispatienter kan opstå bakteriæmi, det vil sige overførsel af bakterier fra tandkødslommerne til kredsløbet, i forbindelse med hverdagsaktiviteter som tygning og almindelig pleje af tænderne, siger han og uddyber:

- Det skyldes, at der i den betændte tandkødslomme opstår såroverflader, hvilket giver direkte adgang for bakterier i tandkødslommerne til bindevæv og blodkar omkring tænderne. Desuden frigives betændelsesstoffer fra tandkødet, hvilket bidrager til øget systemisk lavgraderet betændelse, altså en kronisk betændelsestilstand, der udspringer fra munden.

Derfor kan det heller ikke ikke undre, at en sygdom som parodontitis, der kan føre bakterier ud i kredsløbet, og som både forstærker betændelsestilstanden i kroppen og tændernes støttevæv, også kan risikere at forværre andre betændelsessygdomme, mener Christian Damgaard.

- Med projektet får vi takket være databasens størrelse dokumentation for effekten af behandling af parodontitis og får mere indsigt i, hvordan de associerede sygdomme opstår og forløber, siger han og tilføjer:

- Det vil også skabe mere klarhed over, om sammenhængene er kausale eller ej, samt hvad det betyder at behandle parodontitis. Dermed kan vores resultater overføres direkte til klinisk praksis, siger han.

Ved at kaste sig over forskningsprojektet håber Christian Damgaard dermed, at han og kollegerne kan gøre noget godt for folkesundheden i Danmark.

Ifølge Andreas Stavropoulos er materialet i forskningsprojektet relativt stort, og derfor bliver det da også interessant at se resultaterne af det engang i efteråret.

- Især bliver det spændende at blive klogere på, hvad patienterne får ud af tandbehandling, og hvordan det hænger sammen med udviklingen af sygdomme uden for mundhulen. Altså, hvad er risikoen for at udvikle sygdomme uden for munden, i forhold hvor ofte en patient går til tandlægen og får renset tænderne eksempelvis, siger han og tilføjer:

- Det vil jo give mening, at hvis en patient for eksempel kommer x antal gange om året for at få en tandrensning, så har den patient mindre risiko for at udvikle en vis systemisk sygdom sammenlignet med en anden patient, der kommer kun halvt så mange gange årligt for at få en tandrensning.

Tilskud til tandlægen

Christian Damgaard håber, at forskningsprojektet – i hvert fald på sigt – kan få politikerne til at overveje at give mere tilskud til de danskere, der vil være i risiko for at udvikle parodontitis – for eksempel type 2-diabetikere og leddegigt-patienter og hjertekarpatienter.

- Diabetikere får i dag gennem kroniker-pakker tilskud til behandling – for eksempel til at gå til en fodterapeut – men de får ikke tilskud til at blive behandlet for sygdomme i mundhulen, på trods af at behandling af parodontitis kan forbedre langtidsblodsukkerværdierne svarende til, hvad man får ud af medicinsk behandling af diabetes.

Og det giver ingen mening, mener Christian Damgaard.

- Som videnskabsmand er det svært for mig at forstå, at behandling af mundhulen er ekskluderet fra tilskudsordninger. Vi har her at gøre med særligt udsatte grupper. Dem, der har råd til behandling, har mindst sygdom, mens dem, der ikke har, har mest sygdom, siger han og tilføjer:

- Hvis vi behandler sygdomme i mundhulen, giver det os mulighed for at sænke de samlede udgifter i sundhedsvæsenet. Så der er altså mange penge at spare ved at behandle sygdomme i mundhulen, fordi det forebygger sygdomme uden for den.