Kampen om uret

Der er skepsis blandt organisationer og myndigheder overfor at stille urene tilbage igen. -Jeg støtter mit parti i denne sag, siger Erik Jensen om Siumuts aktuelle lovforslag.

Er det godt eller dårligt med den nye tid, som giver en times mindre tidsforskel til Nordeuropa? Spørgsmålet skiller i den grad vandene.
Offentliggjort

Skal urene stilles tilbage til gammel tid igen – og skal sommertid afskaffes?

De spørgsmål har skabt heftig debat, en underskriftsindsamling og et lovforslag fra Siumut, som har været i høring.

Skal urene stilles tilbage til gammel tid igen – og skal sommertid afskaffes?

De spørgsmål har skabt heftig debat, en underskriftsindsamling og et lovforslag fra Siumut, som har været i høring.

Mange privatpersoner støtter idéen om at droppe den »nye tid«, men overordnet viser høringssvarene fra organisationer, departementer og virksomheder, at der er udbredt skepsis mod at gå tilbage fra tidszone UCT-2 til UTC-3. Modstanden kan spores helt i ind i hjertet af Naalakkersuisut.

- At skifte tidszone igen inden for en så kort tidsperiode kan skabe forvirring og uro i befolkningen og i erhvervslivet, skriver Departementet for finanser i sit svar, hvor der opremses en række argumenter for at fastholde den nuværende tidszone.

Siumuts formand Erik Jensen er som bekendt politisk chef for samme departement, så AG har kontaktet ham:

- Er du modstander af dit eget partis forslag, som går ud på at vende tilbage til UTC-3?

- Nej, tværtimod. Jeg støtter op om partiets holdning i denne sag. Men man skal forstå, at et høringssvar er et administrativt anliggende, og jeg har selvfølgelig tillid til embedsværkets objektivitet.

- Har du læst svaret?

- Jeg har haft et meget stramt rejseprogram og er lige kommet tilbage, svarer Erik Jensen, som desuden har haft travlt med at forberede finanslovsforslaget og fremlægge det.

»Kort skævhed«

Det var en underskriftindsamling, anført af Qupanuk Olsen, som var med til at kickstarte debatten. 2.700 personer skrev under på skifte tilbage til UTC-3. Dermed ville der igen være fire timers tidsforskel til Danmark. Ønsket er desuden at afskaffe sommertid.

- Vi bliver trætte, når tiden hele tiden skal tilpasses, udtalte Qupanuk Olsen til Sermitsiaq.

I høringssvarene hæfter skeptikerne af Siumuts lovforslag sig ved, at under 3.000 har skrevet under.

Sundhedsdepartementet vurderer ikke, at den nye tid er skadelig for folkesundheden.

- Der findes ikke dokumentation på kronisk/længerevarende virkninger hos befolkningen, når et samfund overgår til en anden tidszone og/eller afskaffelse af sommertid. Vedrørende en overgang til sommertid og/eller vintertid kan give en kort skævhed i vores døgnrytme grundet mindre søvn, men der er et intet videnskabelig belæg for, at en minimal forstyrrelse af søvnen er usund.

Dagslængder i Grønland varierer voldsomt over året og i forskellige dele af landet

Departement for infrastruktur bemærker, at folks døgnrytme i forvejen er meget forskellig i Grønland.

- Dagslængder i Grønland varierer voldsomt over året og i forskellige dele af landet. Det er dermed uklart, hvor stor del af befolkningen, der vil opleve at skulle opleve de nævnte problemer på grund af tidszonen modsat den naturlige variation i dagslængden.

Global debat

Det er ikke kun grønlændere, som bekymrer sig spørgsmålet og eventuelle skadelige virkninger af sommertid og tidszone-skift. Mange steder på kloden diskuteres emnet, og mange steder er der også modstand.

Ifølge Videnskab.dk viste en rundspørge i 2018 blandt borgerne i EU’s medlemsstater, at 84 procent af de flere end 4,6 millioner adspurgte ønskede at afskaffe overgangen mellem sommer- og normaltid.

Økonomisk er det en fordel med UTC-2, fremgår det af nogle af høringssvarene:

- Disse fordele for Air Greenland og samfundet risikeres at bringes over styr ved en tilbageførsel til den gamle tid, ligesom det er egnet til at vække undren internationalt at man ændrer sin nye tidszone så hurtigt efter dens indførsel, skriver Fiskeridepartementet, der er politisk ledet af Kim Kielsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS