Ved de kommende folkeafstemninger om selvstændighed varsler naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut, en stramning af reglerne om valgret, som begrænser antallet af stemmeberettigede vælgere i forhold til de gældende regler ved Inatsisartut-valgene.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Valgloven fra 1996, senest ændret i 2012, fastsætter kravet til valgret til Inatsisartut: Fyldt 18 år, dansk indfødsret og fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valgets afholdelse (+ en række undtagelser for vælgere, bosat udenfor Grønland på valgtidspunktet).
– En folkeafstemning om Grønlands selvstændighed er grundlæggende af en mere alvorlig karakter end et ordinært valg til Inatsisartut. Det taler for skærpede valgretsregler med stærkere tilknytningskrav for de stemmeberettigede, men det skal være valgretsregler og krav baseret på internationalt anerkendte objektive folkeretlige standarder, argumenterer Vivian Motzfeldt.
Det bekymrer ikke Inuit Ataqatigiits ordfører Pipaluk Lynge:
– Tilknytningskravet bliver i denne tid også skærpet i lovgivningen om råstoffer, fiskeri og turisme.
Dermed bryder koalitionspartierne med den dansk/grønlandske selvstyrekommission (2004-08), som i sin betænkning forudsatte, at reglerne om valgret ved Inatsisartut-valg også gælder ved folkeafstemningerne om selvstændighed.
Nej til diskrimination
FNs verdenserklæring om menneskerettigheder slår fast:
– Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. (Artikel 21, stk. 1).
Rådet for Menneskerettigheder i Grønland har ikke en politisk holdning til regler om valgret.
– Vi forholder os til menneskerettighederne og de konventioner, som Grønland har tilsluttet sig, oplyser Rådet for Menneskerettigheder til Sermitsiaq.
FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP), FN’s konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR) og FN's internationale arbejdsorganisation (ILO) bevæger sig i spændingsfeltet mellem menneskerettigheder, valgret og oprindelige folks rettigheder.
– Det er et politisk spørgsmål, hvordan tilknytning til et land defineres. Vi henviser til de politiske beslutningstagere for konkrete svar, men vi følger udviklingen i debatten; særligt med hensyn til retten til ikke-diskrimination, som er beskrevet på tværs af FN’s konventioner, oplyser Rådet for Menneskerettigheder.
Færre kan stemme
Ved Inatsisartut-valget 6. april 2021 var der registreret 41.126 stemmeberettigede vælgere.
Vivian Motzfeldt har ikke lagt sig fast på den konkrete skærpelse af valgretsreglerne, men det kan blive et bopælskrav, som stiger fra de nuværende seks måneder til to, fem eller 10 år.
Det vil forhindre et voksende antal vælgere, alle danske statsborgere, i at stemme.
Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre.
Den engelske forfatter George Orwell
Sermitsiaq har spurgt Departementet for sociale anliggender, familier, arbejdsmarked og indenrigsanliggender om konsekvenserne ved et skærpet tilknytningskrav.
– Vi har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om antal stemmeberettigede vælgere, hvis bopælskravet ændres, svarer departementschef Martha Abelsen.
Ved udskrivelse af valg til Inatsisartut nedsætter de fem kommuner hver sin valgbestyrelse, som ud fra CPR-registeret trækker en valgliste over de vælgere, som opfylder betingelser for valgret.
Knas i familien
Valgloven taler om danske statsborgere – ikke om danskere og grønlændere og dem midt imellem.
Med et skærpet tilknytningskrav kan man forestille sig et dansk/grønlandsk ægtepar, hvor den danske mand ikke har valgret ved en folkeafstemning, mens den grønlandske hustru opfylder kravene.
Og så er der ikke længere ligestilling mellem mand og kvinde i så afgørende en sag som valgret.
– Er det en sag for Ligestillingsrådet, som skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund?
– Nej, den rammer udenfor skiven, fordi forskelsbehandlingen i dette tilfælde ikke bunder i køn, men i tilknytningskrav, siger rådets formand Britta Keldsen til Sermitsiaq.
2.439 udlændinge
Grønlands Statistiks nyeste befolkningsstatistik fra 1. april viser, at 56.866 borgere boede i Grønland - 54.427 med dansk statsborgerskab og 2.439 med udenlandsk pas.
279 borgere kommer fra de andre nordiske lande, mens 1.614 borgere kommer fra Asien, først og fremmest Thailand og Philippinerne.
Kun danske statsborgere kan stemme ved Inatsisartut-valg, mens også udlændinge kan stemme til kommunalvalg, hvis de har haft fast bopæl i rigsfællesskabet i mindst tre år og fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valgets afholdelse.
Der findes ingen undersøgelse af udlændinges deltagelse ved kommunalvalg.
Hus forbi
Inatsisartuts ombudsmand kontrollerer, at den offentlige forvaltning under selvstyret og kommunerne handler i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik.
– Er det en sag for ombudsmanden, hvis en borgers valgret ved en folkeafstemning om selvstændighed afskæres på baggrund af tilknytningskravet?
– Min kompetence omfatter alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands selvstyre og kommunerne, men omvendt omfatter min kompetence ikke arbejdet i Inatsisartut og de underliggende udvalg. Jeg finder, i respekt for et eventuelt kommende arbejde i Inatsisartut, at jeg ikke bør forholde mig til en hypotetisk Inatsisartut-lov på området, siger ombudsmand Gedion Jeremiassen til Sermitsiaq.
