Kamp om forreste række

I forvejen er situationen anspændt mellem det nuværende, svenske formandskab i Nordisk Råd og regeringerne i Nuuk og Tórshavn. De seneste uger er der kørt en intens debat på Færøerne om rådet; en debat, som ifølge færøsk ekspert har »sparket liv i den færøske selvstændighedsdebat, som har brændt på lavt blus i 20 år«. 

På Christiansborg sætter det færøske folketingsmedlem, Anna Falkenberg, ord på de følelser, der er i spil: 

- Her forleden, i forbindelse med at Nordisk Råd havde møde i Tórshavn, udtalte den svenske minister for nordisk samarbejde til færøsk tv, at Sverige ikke støtter, at Færøerne kan blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd 

- Det har for alvor genantændt diskussionen om rigsfællesskabet på Færøerne. Diskussionen ulmer, forklarer Falkenberg med henvisning til, at det er den manglende statsdannelse, som forhindrer landet i at sidde med ved højbords i Nordisk Råd.

- Der er ikke noget, vi ønsker mere, end at Færøerne og Grønland får den rolle i det nordiske samarbejde, siger Mette Frederiksen.

Samme situation gælder for Grønland i flere internationale sammenhænge, hvor kun suveræne stater får billet til indercirkler og de fineste saloner i organisationer og råd.

Rigs-enighed

Anna Falkenbergs ord faldt under rigsfællesskabsdebatten i Folketinget, da de færøske trængsler og den voldsomme frustration over Nordisk Råd pludselig dukkede op til overfladen. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) viste sig at stå på Færøernes og Grønlands side. 

- Der er ikke noget, vi ønsker mere, end at Færøerne og Grønland kan få den rolle i det nordiske samarbejde, som de to lande ønsker. Det er jo et samarbejde, vi selv sætter højt og har udviklet gennem rigtig mange år, og normalt har vi jo kunnet løse de problemstillinger, der har været, på en ret nordisk måde, altså pragmatisk, stille og roligt, sagde hun i sine afsluttende bemærkninger i folketingssalen – og tilføjede: 

- Med det her siger jeg selvfølgelig, at vi som regering synes, at det nordiske samarbejde skal være inkluderende, og at det skal være et samarbejde mellem otte lande. Jeg er så i øvrigt glad for de ord, som kommer fra nogle af vores kollegaer fra både Færøerne og Grønland, om, at det måske er gået op for de andre, at vi her står sammen, og at det ikke er en konflikt mellem os i rigsfællesskabet, men en konflikt i Nordisk Råd. Jeg håber selvfølgelig, at vi får fundet en løsning på det her.

En udmelding, der glæder Aaja Chemnitz fra IA. - Det er jo rigtig interessant, at Danmark faktisk er begyndt at bakke op om, at Grønland og Færøerne vil have deres eget medlemskab.

Sideløbende med de politiske udmeldinger har ekspert Rógvi Olavson fra Færøernes Universitet givet sin mening tilkende i et indlæg på Altinget.dk. Ifølge ham har uroen i rådet haft to effekter. Den har genantændt snakken om selvstændighed og samtidig ført til den vurdering, at Færøerne ikke skal løsrive sig fra Danmark, men indrettes som en suveræn stat i et fællesskab med Danmark. 

- Debatten på Færøerne har ændret sig fra sine tidligere inkarnationer, eftersom dele af løsrivelsesfløjen nu har indset, at et bredt forlig om færøsk suverænitet kun kan opnås, hvis fællesskabet med Danmark bevares, skriver Rógvi Olavson.

Mútes trussel

I øvrigt er det ikke kun Færøerne, som har skærpet tonen. Det har Grønland også. AG beskrev i efteråret, hvordan Múte B. Egede fra talerstolen under Nordisk Råds session i Oslo raslede med sablen. 

- Hvis ikke I vil tage venskabet med os alvorligt og sikre, at vi er med og bliver hørt, må vi revurdere vores deltagelse. Vi ønsker at være en del af hele fællesskabet ikke kun dele af det, sagde Múte i Oslo.

Under rigsfællesskabsdebatten forsøgte et andet færøsk medlem af Folketinget at trække debatten ned på et andet niveau. Han mener, at snakken virker for abstrakt for folk.

- Der har været en del diskussioner om statsretlige konstruktioner, den internationale scene og medlemskab her og der, og det er alt sammen meget fint. Jeg har selv været med i de diskussioner. Men nogle gange kan vi fortabe os i en verden, der ikke har forfærdelig stor betydning for den almindelige borgers hverdag – en verden, hvor det nogle gange handler mere om vores egen adgang til fine selskaber, og som kan forekomme lidt fjernt for den gængse borger, som betaler for det, sagde Sjúrdur Skaale.