Vælgerne har talt og Grønland er vågnet op til et snarligt
forandret styre.
Hvordan forhandlingerne end ender, så er det en kendsgerning
at Demokraatit, der får regeringsledelsen, er et socialliberalt parti, der går
op i rammer, som i højere grad end den hidtidige regering tilgodeser frihed og
privateje.
Vælgerne har talt og Grønland er vågnet op til et snarligt
forandret styre.
Hvordan forhandlingerne end ender, så er det en kendsgerning
at Demokraatit, der får regeringsledelsen, er et socialliberalt parti, der går
op i rammer, som i højere grad end den hidtidige regering tilgodeser frihed og
privateje.
Var det et protestvalg? Eller er resultatet udtryk for at
den unge generation i Grønland i virkeligheden vil noget helt andet end at
blive selvstændige hurtigst muligt, uden rammer og økonomi? Det er jo den unge
generation, der er flest i vælgersammensætningen.
Hvor om alting står i grønlandsk politik, så er samfundet på
vej til en reel forandring. Nogle vil sige øv, men andre vel nok sige at det er
mere end almindeligt tiltrængt.
Nej til USA
Årets første måneder har i den grad været præget af kaos,
undren, frygt og refleksion. Det er
foreløbigt ikke nemt at være ”David mod Goliath” i denne verden i forandring
mod de onde og brutale. Endnu engang har den grønlandske befolkning ikke alene
oplevet, at de er for få i det kæmpe land, men sandelig også at det er
eftertragtet på grund af sin beliggenhed og mulige rigdomme. Og at der findes
magthavere, som uden at se sig til højre eller venste, uden at tøve forventer,
at de kan komme til at besidde landet for landets skyld, uagtet at landet
allerede har sin egen befolkning. Det skaber frygt. Magen til magtsyge skal man
lede længe efter. Nå ja, bortset fra den anden skøre mand med navnet Putin.
Men det skaber mere end frygt. Det skaber grundlag for
sammenhold og en befolkning, der blomstrer op. Der er så mange emner, vi
indbyrdes er uenige om, og det er næsten ikke til at klare, men værre er det
altså heller ikke! Det var så dejligt befriende, at se og opleve et samlet folk
i protest mod Donald Trump og hans sygelige ønsker om at annektere landet,
lørdag eftermiddag den 15. marts. Det er når et samlet folk viser deres protest
uden vold, at landet er stærkest. Ja, vi er få, men alle ved jo, at det kun er
magthavere uden nosser, der udøver frygt og vold på uskyldige medmennesker, og
skaber krig.
En anden kurs
Tilbage til valgets overraskende resultat, er der kun disse
ting at sige, sammenfattet: Det er vel dét, mange inderst inde vil, unge som
gamle, altså at selvstændighed er et langsigtet projekt. Lige bortset fra
partiet Naleraq og ikke mindre end 7.009 stemmeberettigede, som har valgt at
stemme på valgets næststørste vinder.
For mig at se fortæller resultatet for Naleraq, at samfundet
skal udvikles og indrettes på en anden og mere tilpasset måde uden for Nuuk.
Livet i byer og bygder rundt omkring langs kysten har også brug for bedre
levevilkår, sundere livsstil, nye boliger, udvikling og kulturelle inputs. Der
er når udviklingen kan mærkes positivt, at folk og byer vokser.
I over 50 år har landet stort set været præget af de
såkaldte socialistiske rammer i den politiske arena. Dét i sig selv kunne være
rigtigt godt, hvis bare ideologierne ellers har været plejet og opdateret til
nutidens moderne, digitale og forandrede levevilkår på alle måder, altså
økonomisk, socialt og kulturelt.
De bedste ønsker for vores Grønland!
