Uro i Siumut

K. Jeremiassen: Aleqa har min fulde støtte

Medlem af Inatsisartut for Siumut har meldt afbud til partiets landsmøde i næste uge

Kristian Jeremiassens nære venskab med Hans Enoksen fra Partii Naleraq og afbud til Siumuts landsmøde har sat spekulationer i gang om muligt exit fra Siumut for Kristian Jeremiassen
Offentliggjort

Medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassens afbud til Siumuts landsmøde i Maniitsoq har sat spekulationer i gang, om han er i konflikt med sit parti. Nu slår han dog fast over for Sermitsiaq.AG, at hans afbud til landsmødet ikke har noget med en evt. konflikt med Siumut at gøre.

Læs: Kristian Jeremiassen uenig med Naalakkersuisut - igen

Siumut skal afholde ordinær landsmøde fra tirsdag til torsdag i næste uge i Maniitsoq. En af dagsordenspunkterne er evaluering af kommunedelingen, som Siumut Narsaq har fremsat som forslag til landsmødet.

Kommunedeling
Kristian Jeremiassen har som medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia og i Inatsisartut krævet deling af Qaasuitsup Kommunia. Men han kommer som nævnt ikke med til landsmødet og deltager dermed ikke debatten om en af sine mærkesager.

- Mit afbud til landsmødet har ikke noget med politisk krise at gøre. Min kone er under uddannelse som pædagog, derfor tager jeg skal hjem til Ilulissat for at passe vores børn, mens hun koncentrerer sig om sin uddannelse, der har stor betydning for vores fremtid, siger Kristian Jeremiassen.

16 mod 15 i Inatsisartut
Han er tungen på vægtskålen i Inatsisartut. Koalitionen, der består af Siumut og Atassut, har 16 mandater bag sig, mens oppositionen, der består af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Partii Naleraq og Partii Inuit, har 15 mandater bag sig.

Det er blandt andet hans nære venskab med formanden for Partii Naleraq Hans Enoksen, der har forstærket spekulationer om muligt exit fra Siumut for Kristian Jeremiassen.

Siumut må lytte
Kristian Jeremiassen har kritiseret Naalakkersuisut flere gange og har allerede meddelt, at han ikke vil være nikkedukke for koalitionen. Derfor satte hans afbud til Siumuts landsmøde spekulationer i gang, om han er på vej væk fra koalitionen.

- Det har ikke noget på sig. Vores partiformand Aleqa Hammond har min fulde støtte. Jeg har prioriteret min familie højere. Og emnet om kommunedeling er allerede sat i gang i Qaasuitsup Kommunia, og jeg håber, at befolkningens umiskendelige holdning bliver respekteret, siger Kristian Jeremiassen og henviser til den vejledende folkeafstemning om deling af Qaasuitsup Kommunia, hvor 81 procent støttede en kommunedeling.

Der er også valg til bestyrelse under Siumuts landsmøde. Formandsvalget foregår med urafstemning i lokalafdelingerne. Aleqa Hammond er allerede genvalgt uden modkandidat.

Læs: Aleqa genvalgt til Siumut-formand

Powered by Labrador CMS