Julehilsen til Grønland: Slut med at græde i kor

Vi starter for 85 år siden i krigens grumme tid.

Hitlers ondskab hærgede Europa. Danmark var besat, og forholdet til Grønland var afbrudt. Under »de fem mørke år« fra 1940 til 1945 blev forsyningerne derfor i stedet sikret af amerikanerne.

Men der var stadig en smule kontakt mellem Grønland og Danmark. Små forbindelseslinjer blev opretholdt på trods af den tyske besættelsesmagts strenge kontrol og censur.

En af de vigtige traditioner, som blev forsøgt videreført, var »Julehilsener til Grønland«, som dog også var under mistanke for tyskerfjendtlige ytringer.

Det fortalte Grønlandspostens redaktør om i en artikel i december 1942:

- Vi forstår, at de lænker, som besættelsesmagten har lagt på vores landsmænd, gradvis er blevet strammere. Men havde vi måske ventet andet? spurgte Chr. Vibe om de restriktioner, som også ramte julehilsen-udsendelsen.

Ifølge redaktøren fremstod den normalt så glædesfyldte udsendelse nu grå og trist:

- Alle, der besad et radioapparat, lyttede med største spænding til hilsenerne fra slægt og venner i Danmark. Men hvorfor var det hele gjort så lidet festligt derhjemmefra? Hvorfor ikke et par smukke ord og et par sange til indledning? Det skyldes næppe mangel på vilje, thi så meget kan de ikke have glemt os, skrev redaktøren og konkluderede, at det var tyskerne, som forlangte de personlige hilsener slettet.

I stedet blev de afløst af den tonløse speakers hurtige, ukærlige opremsning af navne.

Stauning

Artiklen fra 1942 om tristheden i Grønland over, at de personlige hilsener for en tid blev droppet under krigen er med til at understrege den betydning, som udsendelsen har haft op gennem mange årtier. Det var en fælles referenceramme. Et program, der spredte glæde og styrkede båndene.

De første 50 år blev Julehilsen fra Grønland formidlet via radioen, og siden 1983 i en tv-udgave.

Det hele begyndte 18. december 1932 kl. 23.00, hvor statsminister Thorvald Stauning (D) holdt en kort introducerende tale og sendte hilsner til grønlandske og danske lyttere i Grønland.

I de første årtier blev udsendelsen næsten altid indledt af skiftende statsministre. I 1946 – efter Danmarks befrielse – var det statsminister Knud Kristensens stemme, som lød i de skrattende højtalere rundt omkring i by og bygd.

- Fra det danske folk skal der i denne stund lyde en tak til Grønland for den trofasthed, som blev udvist overfor Danmark i besættelsens år. Året har været været kendetegnet ved bestræbelser på at formidle de nye tanker om landets fremtidige administration og udvikling, som navnlig krigsårene har fremkaldt, lød det fra Knud Kristensen.

Aldrig 100 år

I 1986 blev programmet for første gang sendt direkte – via satellit – fra Danmarks Radios Koncertsal, hvor blandt andet Rasmus Lyberth og MIK-koret medvirkede. I en del år var sanger Julie Berthelsen en populær vært på programmet, blandt andet i 2005, hvor DR som optakt bragte en artikel på deres hjemmeside.

- Udover at være DRs ældste program er det også et af mest traditionsrige. I år er det rockgruppen TV-2, der kommer på scenen i programmet. Samt den grønlandske sangerinde Aviaja Lumholt, som både vil synge og danse trommedans, skrev DR om udsendelsen i 2005.

I 2012 fejrede programmet 75 års jubilæum, og værtinden Kimmernaq Kjeldsen indtog scenen.

Om otte år ville programmet kunne have fejret 100 år! Men den historiske milepæl bliver altså ikkke til noget. Danmarks Radio har som bekendt meldt ud, at man har vurderet, at tiden er løbet fra den slags trans-nordatlantiske julerier.

- Alting har sin tid, og i DR har vi været rigtig glade for Julehilsen til Grønland. Vi må dog erkende, at programmerne var skabt til en anden tid, hvor danskere og grønlændere ikke var så forbundne som i dag med sociale medier, smartphones og meget andet, siger redaktionschef Gustav Lützhøft fra DR Kultur, Debat & Musik.

Overfor DR Nyheder udtrykker han forståelse for, at grønlændere begræder beslutningen. Men ifølge Lützhøft er programmet – også af grønlændere – »blevet beskyldt for at være ud af trit med den nutidige, grønlandsk-danske virkelighed«.

Minister: Betød meget

Ikke kun hjemme, men også blandt danskere har lukningen vakt følelser. Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard (DF) har rejst sagen over for kulturministeren.

- Er ministeren enig i, at det vil være et stort tab for både danskerne og grønlænderne, at DR har i sinde at lukke programmet? skrev Pia Kjærsgaard (DF) til den fungerende minister, Christina Egelund (M).

- Jeg forstår så udmærket godt ærgrelsen over, at DR har valgt at lukke programmet. Det er et program med en lang historie og traditioner. Men DR har vurderet, at tiden er løbet fra programmet og truffet en redaktionel beslutning om at lukke det, og det fremgår af radio- og fjernsynsloven, at det er DR’s bestyrelse, og DR’s generaldirektør, der har det overordnede og det daglige programansvar, svarede Christina Egelund med tilføjelsen:

- DR er forpligtet til at sikre formidling af indhold om og fra Rigsfællesskabet. Jeg forventer derfor, at DR prioriterer dækningen af Grønland, og at både danskere og grønlændere kan se frem til godt public service-indhold, som styrker det gensidige kendskab. Ikke mindst, når man nu har valgt at lukke et program, som betød meget for mange danskere og grønlændere.

Selvom det er en smule trist at tænke på for alle os, som har nydt programmet, skal detr nok det dog nok blive jul – også uden hilsener. Vi har jo stadig julemanden, julehygge og julegrød.

Men knap så meget jule-gråd.

Den bevægende fællessang på tv er en saga blot. Til gengæld oplyser DR, at pengene – som spares på at nedlægge showet – vil blive brugt på interessante, nutidige udsendelser om Rigsfællesskabet.