Journalister: Gør noget ved sproget i vores medier

I dag den 9. august sætter FN fokus på oprindelige folks medier i hele verden.

Derfor har formanden for Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, TP, Mariia Simonsen, sendt redaktionen disse linjer, som vi bringer i fuld længde:

”En god anledning til at fundere lidt over tingenes tilstand for vore medier her i de oprindelige folks - kalaallits - land. Jeg vil tro, at vi i Grønland misundes af mange oprindelige folk, der end ikke har en avis eller et andet medie, de kan kalde deres eget.

De er afhængige af, at andre skriver om dem, og hvad der optager dem, mens vi i Grønland til fulde har både det antal medier et oprindeligt folk af vores størrelse berettiger til og i en kvalitet, der lever op til demokratiske principper som ytrings- og pressefrihed.

Jeg skal ikke udbrede mig om mediernes problemer med økonomisk overlevelse – det klarer de udmærket selv, og de lever da endnu, om end på skrump.

Mangler sprogkvalitet
Jeg vil koncentrere mig om at skrive lidt om den manglende sproglige kvalitet, jeg synes, der er i vores medier, med fare for at mine medlemmer bliver sure. Men I skal ikke tage det personligt. Ansvaret for et medies kvalitet ligger ene og alene hos ledelserne på vores arbejdspladser – men vi bidrager stærkt til at øge den, hvis viljen, midlerne og ressourcerne er til det.

Jeg er især skuffet over hele nationens radio- og tv-station. Jeg hører dagligt på beklagelser over den ringe sproglige kvalitet på nationens landsdækkende medie. Selv om jeg prøver at forsvare stationen, så må jeg selv tit og ofte tage mig i at blive frustreret over åbenlyst unødvendige fejl, ensformige udtryksmåder, stivfrosne ordlyde i annonceringerne o.s.v.

Ingen er perfekte, og vi laver alle fejl, men fejl kan rettes. De behøver ikke blive gentaget. Men det kræver, at man erkender problemet og begynder at prioritere sproget og afviklingen i KNR. Det gør den ikke i dag. Det hører vi tydeligt - hver dag.

Fyldt med sprogfejl
Men er det nu også så vigtigt, vil nogle måske spørge. Vi kan jo gætte os til, hvad de mener eller også hører og læser vi bare den danske del (hvis der er nogen) eller også overhører vi det bare.

Det har vi gjort i mange år, altimens sproget udvandes og bliver mere og mere oversat. Forskere har råbt vagt i gevær over at grønlandsk bliver mere og mere oversat. Er der ikke nogen der vil gøre noget ved det? Hvad skal vi gøre? Vi må gøre noget, inden det er for sent.

De andre medier skal ikke gå fri. Aviserne er også fyldt med sprogfejl- også på dansk. Jeg ved godt at stramme deadlines har en stor del af skylden for dette også på radio og tv, men skal det være en evig undskyldning?

TP vil meget gerne være med til at højne den sproglige kvalitet i aviser, radio og tv. Vi har kursus midler til rådighed, men det kræver en aktiv indsats fra vores arbejdspladser. Alle mediearbejdspladser bør have en sprogpolitik – altså ikke bare internt på arbejdspladsen, som loven kræver, men også i deres produkter. Kun de færreste har gjort noget ved det. Nu er det tid.

Aviser kun på dansk?
Ethvert mediehus med respekt for sig selv, i et land hvor kun omkring 50.000 mennesker bruger sproget, bør integrere sprogrøgtning og sprogundervisning i sin virksomhed, og kræve noget af sine medarbejdere. Kun på den måde viser vi, at vi som et oprindeligt folk tager ansvaret for vores sprog og tager det alvorligt”, skriver journalistforeningens formand Mariia Simonsen, inden hun tilføjer:

- Salig chefredaktør Jørgen Fleischer var så træt af de mange sprogfejl i aviserne, at han mente, at aviserne udelukkende burde udkomme på dansk, men så drastisk behøver vi ikke at gå til værks. Jeg tror på, at vi ved fælles hjælp kan løfte sproget, så det bliver en nydelse at høre radio og læse aviser på grønlandsk.