Jørgen Wæver Johansen mindes Finn Lynge

Siumut-borgmester i Kommune Kujalleq Jørgen Wæver Johansen har skrevet følgende mindeord om Finn Lynge, der døde i en alder af 80 år fredag morgen i Qaqortoq efter længere tids sygdom:

Læs: Finn Lynge er død

’Det er med stor sorg, at vi har erfaret, at multimennesket Finn Lynge i morges er afgået ved døden. Præst, forfatter, debattør og meget andet.

Der er ganske få mennesker, der har haft en liv som Finn, der blev født i Nuuk i 1933 som søn af redaktør Kristoffer Lynge og hans hustru Regnhild. Han blev student fra København Universitet og blev teolog, hvorefter han virkede som katolsk præst bl.a i USA og Danmark, inden han kom til Nuuk som præst i fra 1965.

Senere var han socialmedhjælper for herefter at blive chef for KNR i perioden 1974 til 1979, inden han blev samme år og frem til 1984 blev vores repræsentant i Europa-Parlamentet. Efterfølgende blev han grønlandsekspert i Udenrigsministeriet og siden seniorrådgiver ved Grønlands Hjemmestyre i København. Foruden dette har han bestridt en lang række bestyrelsesposter, hvor specielt arbejdet i Gardar Foundation optog ham.

Sagde altid, hvad han mente
Finn gik altid ind i de sager, der optog som med brask og bram. Han sagde altid, hvad han mente, og det var i denne forbindelse lige meget hvem han talte med. Man gik aldrig forgæves, når man søgte et godt råd. Et menneske af en helt speciel karakter. Han havde en enorm viden og talte mange forskellige sprog. Hans bøger var altid interessante og skrevet på en måde, så man altid viste hvad man mente. Senest kom bind 2 i hans erindringsbog 'Et Langt Liv På Tværs', hvor der findes et væld af interessante oplysninger. Ikke bare om Finns liv, men også om vores lands (politiske) historie.

En af de mest fremtrædende personer i Grønland
Han er tildelt Nersoornat og blev sidste år æresdoktor ved Ilisimatusarfik. Ved denne lejlighed sagde lektor, dr. phil. Thorkild Kjærgaard, at Finn Lynge er en af de mest fremtrædende personer i Grønlands indre og ydre liv siden midten af det 20. århundrede. Han ville ikke blot skrive historie. Han ville op i en højere klasse. Han ville derop, hvor man ikke bare skriver historie, men hvor den bliver til. Og det kom han, sagde Thorkild Kjærgaard.

Det lykkedes ham fuld ud.

Finn havde et tæt forhold til nordbobebyggelsen i Qassiarsuk, så det er et værdig afslutning på et begivenhedsrigt liv, at han skal stedes til hvile tæt på Tjorhildurs kirke i bygden af en katolsk præst efter afholdelsen af en mindehøjtidelighed i Qaqortoq.

Vores tanker og medfølelse går til hans hustru Rie og døtrene.

Æret være hans Minde.

Vi vil altid mindes Finn for den store indsats han har gjort for vores land, både i udlandet og her’, skriver Jørgen Wæver Johansen.