Borgmester
i Avannaata Kommunia Palle Jerimiassen (løsgænger) har i sidste måned mødtes
med Naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie, arbejdsmarked og
indenrigsanliggender, Jess Svane (S) i Ilulissat, hvor han fik overdraget et
brev med kommunalbestyrelsens ønske om at afholde en folkeafstemning om
opdeling af Avannaata Kommunia, og at kommunalbestyrelsen har pålagt
borgmesteren til at kontakte Selvstyret med for at anmode om at få forlænget
valgperioden for at sikre en overgangsperiode.
- Vi
kan ikke svare på kommunalbestyrelsens henvendelse her og nu med et ja eller
nej, i forhold til deres beslutning om at opdele Avannaa Kommunia. Vi er ved at
undersøge loven i forhold til ønsket om at opdele kommunen, men det er
Inatsisartut alene, som har beføjelse til at ændre på kommunegrænsen, siger
Jess Svane.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Borgmester
i Avannaata Kommunia Palle Jerimiassen (løsgænger) har i sidste måned mødtes
med Naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie, arbejdsmarked og
indenrigsanliggender, Jess Svane (S) i Ilulissat, hvor han fik overdraget et
brev med kommunalbestyrelsens ønske om at afholde en folkeafstemning om
opdeling af Avannaata Kommunia, og at kommunalbestyrelsen har pålagt
borgmesteren til at kontakte Selvstyret med for at anmode om at få forlænget
valgperioden for at sikre en overgangsperiode.
- Vi
kan ikke svare på kommunalbestyrelsens henvendelse her og nu med et ja eller
nej, i forhold til deres beslutning om at opdele Avannaa Kommunia. Vi er ved at
undersøge loven i forhold til ønsket om at opdele kommunen, men det er
Inatsisartut alene, som har beføjelse til at ændre på kommunegrænsen, siger
Jess Svane.
Formand
for inatsisartuts lovudvalg, Anders Olsen (S) forklarer at han ikke er klar til
at udtale sig om Avannaata Kommunias ønske om at opdele kommunen.
- Udvalget
har endnu ikke drøftet Avannaata Kommunias beslutning om en folkeafstemning om
opdeling af kommunen, men det vil komme på dagsordenen til udvalgets møde i
efteråret, siger Anders Olsen.
Storkommunerne har fejlet
Avannaata
Kommunias kommunalbestyrelse vil afholde en folkeafstemning om en opdeling af
kommunen, og vil diskutere, hvordan en opdeling kan se ud på et særskilt møde.
- Kommunen
kan altid afholde en folkeafstemning, og resultatet af afstemningen skal
selvfølgelig overdrages til Inatsisartut, når den har været gennem
Naalakkersuisut, siger Jess Svane, som ikke lægger skjul på, at han mener, at
storkommunerne på nogle områder har fejlet.
Naalakkersuisoq
Jess Svane skal mødes med borgmestre og naalakkersuisut til det politiske
koordinationsmøde i Nuuk, der skal afholdes i næste måned, hvor han vil tage
sagen op til diskussion.
- Vi
hører befolkningens opråb og deres ønsker om at opdele kommunerne igen. Jeg har
sat den som en dagsorden overfor naalakkersuisut og borgmestrene, for at høre, hvordan
de ser på sagen, siger Jess Svane.
- Befolkningen
føler også at storkommuner har fejlet. Der er sket en centralisering af
opgaver, hvor service i mindre bosteder, som borgerne har brug for, nu er
flyttet til større byer. Storbyerne styrkes, mens mindre bosteder svækkes, derfor
skal vi drøfte kommunerne og den struktur, der er, hvor kommuner også har fået
tungere ansvarsområder for eksempel på socialområdet, siger Jess Svane.
De økonomiske udgifter stiger med en
opdeling
Jess Svane har endnu
ikke set BDO revisions redegørelse om konsekvensen af opdeling af Avannaata
Kommunia, men har set tidligere lignende redegørelser i Kommuneqarfik
Sermersooq og i forhold til Qaasuitsup Kommunia.
- De
tidligere undersøgelser har vist, at der med opdeling af kommuner følger højere
økonomiske udgifter. Men borgernes tilfredshed vægter også i forhold til debatten,
for man skal ikke kun se på de økonomiske udgifter. Vi er også nødt til at
diskutere de udfordringer som kommunerne også har med tunge sager, siger Jess
Svane, og henviser til socialområdet, herunder handicap, hvor kommunerne
mangler kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaverne.
- Sager
der handler om socialområdet og personer med handicap fylder meget i de
politiske diskussioner, skal ansvarsområderne fordeles igen til mindre
kommuner? Vi er nødt til at diskutere, om sagerne skal samles igen i et
centralt sted, som det var tidligere og revurdere kommunernes overtagelse af de
tungere sagområder, siger Jess Svane.