Uro i Siumut

Jess Svane: Indkald til ekstraordinær generalforsamling

Siumut har ifølge tidligere Siumut-borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane brug for at få renset den interne luft

Tidligere Siumut-borgmester i Qaasuitsup Kommunia frygter, at Siumut mister magten i Naalakkersuisut
Offentliggjort

- Siumut bør have en formand, der har indgående kendskab til Siumuts grundlæggende målsætninger.

Ordene kommer fra tidligere borgmester og nuværende viceborgmester i Qaatsuitsup Kommunia Jess Svane fra Siumut, der har bedt Siumuts lokalafdeling i Qasigiannguit om at kræve indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Siumut. Jess Svane frygter, at Siumut kan miste magten i Naalakkersuisut, hvis flere følger Hans Enoksen.

- Mener du, at Siumut bør have en ny formand?

- Hovedbestyrelsens arbejde bliver bedømt på en generalforsamling. Generalforsamlingen sender et signal til vælgerne, om Siumuts bagland støtter den nuværende kurs. Det bliver op til generalforsamlingen, om der skal være udskiftning i hovedbestyrelsen, siger Jess Svane til Sermitsiaq.AG.

Læs "Partii Inuit dropper koalitionen"

Læs "Siumuts Kruse: Stop magtkampen"

Hans Enoksen
Hans Enoksen forlod Siumut i sidste uge i protest mod Siumuts ledelse. Regeringskoalitionen har nu 16 mandater bag sig mod 15 mandater i oppositionen.

- Vi kan miste magten i Naalakkersuisut, hvis flere følger Hans Enoksen. Det er derfor nødvendigt, at den politiske kurs i Siumut bliver understreget på en ekstraordinær generalforsamling, siger Jess Svane.

Han mener også, at tonen i Siumut om tilkaldt trænger til et serviceeftersyn. Problemstillingen blev fremlagt af formanden for Siumuts gruppe i Qaasuitsup Kommunia, Palle Jeremiassen.

Læs "Siumuts Palle Jeremiassen til siumutter: Stop danskerhad"

- Vi kan ikke længere tie den slags i vores parti. Vi trænger til at rense luften, siger Jess Svane.

Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra Palle Jeremiassen.

Powered by Labrador CMS