Jernkuppel over Arktis

Den 27. januar underskrev Donald Trump et dekret om opførelsen af en ”jernkuppel” – Iron Dome – med missil forsvarssystem for Amerika, som lægges ned over den vestlige del af Arktis.

Her opfyldte han, hvad han har lovet sine vælgere under valgkampen, om at beskytte USA med et effektivt missilforsvarssystem, som vi kender det fra Israel, og som han kalder en iron dome (jern kuppel).Det skal ses i lyset af, at Rusland har oprustet kraftigt i Arktis, mens USA faktisk ikke har foretaget sig noget.

Det er dette meget vigtige valgløfte, der er den væsentligste årsag til Trumps store interesse for Grønland.

Sikkerhedsrådgiver John Strand siger derfor til Sermitsiaq, ”at debatten om Grønland er totalt afsporet. Folk har ikke forstået, hvad Trump rent faktisk siger, mener og ikke mindst har gjort”.

John Strand henviser i den forbindelse også til Natos chef Mark Rutter, som i følge Ritzau for nogle dage siden sagde, at Trump har ret på mange områder, og at: »Det handler ikke kun om Grønland, men også Island, Norge, Finland, Sverige, Canada og USA selv. Så vi vil sikre, at vi sammen gør nok for sikkerheden i det høje nord.«

– I øvrigt har Norge gjort væsentligt mere i det høje nord end Danmark, tilføjer han.

Trump er klart utilfreds med, at Danmark ikke har levet op til sine forpligtelser om at sikre overvågningen omkring Grønland, og at dette udgør et stort hul i forsvaret.

Siden 2019 og 2020 har den danske statsminister og daværende forsvarsminister lovet både USA og Grønland at udbygge overvågningen. Trine Bramsen var således i Nuuk i august 2020 og præsentere indholdet af den arktiske kapacitetspakke til 1,5 milliarder for daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og energiområdet, Steen Lynge, og lagde netop vægt på udbygning af overvågningen. Pengene blev øremærket til overvågning og tilgik forsvarsbudgettet i 2023, oplyste Ritzau.

Men intet er sket, udover en beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq til 15 millioner kroner.

Nu vil den nyvalgte amerikanske præsident have dette på plads.

Missiler i Thule

Med en iron-dome vil Trump have et missilforsvarssystem, som Israel har, og som udgør et jerntæppe eller jernkuppel, der kan forhindre fjendtlige raketter og missiler i at nå ind over Nordamerika.

John Strand forudser, at der igen skal placeres missiler på Pituffik Space Base, og at det er dette, Trumps bombastiske udmeldinger handler om.

John Strand siger videre, at både Naalakkersuisut og den danske regering skal være opmærksomme på og være klar til at tage stilling til, at der igen skal være missiler på den amerikanske base i Thule.

Tankegangen minder om den gamle DEW Line (DEW står for Distant Early Warning) kæde af radarstationer, der strakte sig over 4800 kilometer fra Alaska over Canada til Baffin Island og var i gang i 1957.

I 1961 blev kæden forlænget med fire DYE stationer tværs over Grønland (fra Sisimiut til Kulusuk) og videre til Island. Den sidste Dye station i Grønland lukkede i 1991, og den amerikanske base i Kangerlussuaq, der forsynede Dye-stationerne, blev solgt til Grønland for en dollar, mod at USA må bruge lufthavnen, som det passer dem, og når det passer dem.

DEW line blev erstattet af North Warning System og BMEWS – Ballistic Early Warning System blandt andet med den store radar på Thulebasen.

John Strand konstaterer, at Trump har en meget bombastisk og utraditionel måde at sige tingene på. Men de er effektive. Der sker noget, påpeger han, og henviser til at alle retter ind. Se hvad der sker i Mexico, Canada med videre og Europa, siger han.

Også Danmark og Grønland lytter. Danmark lover nu et to cifret milliardbeløb til forsvaret og overvågningen af Grønland, hvor der lyttes til Grønland, og denne gang er det ikke kun snak men handling.

Grønlandsk reaktion

John Strand mener i øvrigt, at de grønlandske politikere har klaret Trump-sagen markant mere professionelt end regeringen i Danmark. 

– Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede har gjort det meget godt med ordene om, at vi er grønlændere og hverken danskere eller amerikanere. Men at vi meget gerne vil udbygge samarbejdet med USA på alle områder, påpeger John Strand.

– I Danmark har regeringens gøren og laden været med til at piske en unødig stemning op. Bare det, at man inviterer repræsentanter for erhvervslivet ind på Christiansborg til en orientering foran rullende kameraer, er med til at dramatisere tingene yderligere. Dermed ikke sagt, at erhvervslivet skulle have en orientering, men den kunne være gennemført lidt mere diskret, siger John Strand og tilføjer:

- På mange måder minder den danske regerings gøren og laden mig meget om mink sagen.

Økonomisk støtte til politikere

John Strand siger i øvrigt, at den lovgivning, som man nu indfører i Grønland, hvor man gør det forbudt for udlændinge at give økonomisk støtte til politikere og politiske partier, er en lovgivning, man har haft i USA i årtier (The Federal Election Campaign Act).

– Desværre har vi ikke denne lovgivning i Danmark, konstaterer han.

I øvrigt er der markant mere transparens på dette område i USA, end der er i Danmark, hvor Moderaterne stadig ikke vil offentliggøre deres 2022 regnskab, så man kan få indsigt i, hvem der finansierede Lars Løkkes opstart af Moderaterne. 

– Det er lidt tankevækkende, at Grønland nu kommer foran Danmark, når det gælder lovgivning om kampagne bidrag, og at Grønland indfører en af de mange regler, der allerede er i USA.