“Jeg vil arbejde for mit land”

Umiddelbart er der intet prangende ved Grønlands Politiskole i Nuuk.

Lokalerne, der ligger over Radiofjeldets lokale butik “Kamik,” er stort set lige så brugte at se på, som mange andre uddannelsessteder eller folkeskoler rundt omkring. Men der er stor imødekommenhed hos såvel lærere som elever, da AG kigger forbi.

Det er her Sandra Kreutzmann Leander, og hendes syv medstuderende og kommende politikolleger, holder til.

Den 15. januar tog holdet hul på uddannelsens første del, 11 måneders skoleophold. Derefter følger 11 måneders praktik inden den sidste del af uddannelsen, et halvt år igen på skolebænken, førend de springer ud som politibetjente.

- Hvordan har det været at starte på skolen?

- Fantastisk. Meget spændende. Det går også lidt stærkt, og der er en del man skal lære, siger den 24-årige nuummioq, Sandra Kreutzmann Leander, som har indvilliget i at fortælle AG om sin vej ind på politiskolen.

Den begyndte så småt at tage form i oktober 2020, hvor Sandra blev ansat som livredder i svømmehallen Malik. Hun ville gerne have en fysisk aktiv arbejdsplads og blev grebet af lektionerne i førstehjælp.

- Vi fik en forståelse for at redde liv. Så jeg begyndte at tænke tanker om det. Jeg blev faktisk meget interesseret i det, fortæller Sandra.

Året efter fik hun et job i Selvstyrets omstilling. Her modtog hun alle indkomne telefonopkald, både fra kysten og fra det store udland. Hun husker tydeligt, da tanken og ideen opstod: Hvad nu, hvis jeg sætter de to ting sammen? Altså modtage opkald, der kan redde liv… Et frø var plantet.

Sandra Kreutzmann Leander drog i marts 2023 til USA på et tre måneders ophold med EF (Education First). Det var dels for at opleve verden udenfor Grønland og dels for at bruge engelsk som det første fremmedsprog.

- Jeg har skrevet i min dagbog eller kalender, at jeg ville tilbage til Grønland som “911 dispatcher,” (en der modtager alarmopkald, red.), smiler Sandra og fortæller, at hun kom hjem igen til Grønland og ved et tilfælde så et jobopslag på Sermitsiaqs hjemmeside fra politiets vagtcentral, der søgte en serviceassistent.

Sandra søgte stillingen og blev ansat i november 2023.

- Det var a dream come true (en drøm, der gik i opfyldelse, red.). Det var jeg virkelig glad for. Jeg kunne mærke, at jeg arbejdede et sted, jeg var glad for og trivedes i, siger hun.

På det tidspunkt havde hun allerede en bagtanke om at blive politibetjent. Men først ville hun lære politiverdenen at kende. Og samtidig var hun ikke fysisk klar til optagelsesprøven, der blandt andet kræver at man har konditionen i orden og er fysisk stærk.

Sandra begyndte derfor nede i fitnesscentret i sin fritid.

- Jeg begyndte at løbe og løfte (vægte, red.) for muskeltræningen, siger hun, der beskriver det som en “slow process” (langsom udvikling). Stille og roligt gav det resultater for hende, der som barn spillede fodbold og håndbold, men ikke som ung dyrkede noget speciel sport.

Aataa’s betydning

Udover førstehjælpsdelen, der ledte Sandra på vejen til politiskolen, har hendes bedstefar/aataa på mors side også spillet ind.

Han var nemlig også politibetjent fra 1968 til en gang i 00’erne, og arbejdede flere forskellige steder i landet, fortæller hun:

- Han startede i Sisimiut, men man skulle til Danmark dengang for at tage sin politiuddannelse. Min bedstefar har flyttet fra by til by alt efter, hvor der var jobs.

Sandra Kreutzmann Leander selv vil gerne arbejde i sin hjemby Nuuk og udelukker heller ikke andre steder i Grønland.

Én ting er dog krystalklar for hende:

- Jeg er 100 procent sikker på, at jeg gerne vil arbejde for mit land.

Den 24-årige politielev fortæller videre, at hun voksede op med historier fra sine forældre om, hvordan det var at have en far som politibetjent.

- Det var meget interessant. Han var en rollemodel for mig, siger Sandra.

- På hvilken måde var han en rollemodel?

- Han havde et meget flot portrætbillede af sig selv i uniform. Og jeg så op til ham, fortæller hun og uddyber:

- Efter jeg begyndte i politiverdenen, tænker jeg tit: Gad vide, hvordan han gjorde det dengang? Jeg har lyst til at læse hans rapporter, siger hun om sin aataa, der ikke længere lever.

Krævende optagelsesprøve

Da dagen for optagelsesprøven oprandt, viste timerne i fitness-centret at give pote for Sandra Kreutzmann Leander.

Særligt styrkedelen viste sig nemmere, mens løbekravet var mere udfordrende. Kvindelige ansøgere skal kunne løbe 2,4 kilometer på højst 13,30 minutter, oplyser Sandra.

- Der bruger man jo hele kroppen, så det var mest udfordrende, fastslår hun.

Den fysiske del af optagelsesproceduren har forskellige krav til mandlige og kvindelige ansøgere, i og med mænd biologisk set generelt har større muskelmasse og mindre fedt og biologisk set er stærkere og kan løbe hurtigere end kvinder.

Den fysiske træning stopper ikke ved optagelsesprøven. To gange om ugen er politieleverne i gang i motionscentret for at holde kondition og styrke ved lige.

Men der er også en sproglig del i forbindelse med at komme igennem nåleøjet på politiskolen. Og her er dansk ikke til at komme udenom, fordi politiet stadig er et dansk ansvarsområde, selv om vi er i Grønland, konstaterer Sandra Kreutzmann Leander.

På politiets hjemmeside politi.gl kan man læse, at et af kravene er at “kunne begå dig både sprogligt og skriftligt på dansk - eller have forudsætninger for at lære det.”

Så man skal forberede sig på en skriftlig prøve med en dansksproget case, en samarbejdsopgave, som bliver vurderet af psykologer, og en individuel samtale, også på dansk, hvor man sidder overfor fire repræsentanter fra politiet.

Sandra Kreutzmann Leander voksede ikke op med det danske sprog. Men hun har haft nemt ved at lære dansk og engelsk.

- Det er en fordel at være god til sprog, slår hun fast.

Det var både nervepirrende og spændende at skulle sidde over for politicheferne og forklare, hvorfor hun gerne ville ind i politistyrken.

- Jeg havde butterflies (sommerfugle, red.) i maven. Men jeg var også spændt og glædede mig, husker hun.

Spørger man Sandra Kreutzmann Leander om, hvad hun vil råde andre til, der måtte få lyst til at følge i hendes fodspor, svarer hun:

- Do it. Gør det. Start på det fysiske. Det er det mest udfordrende. Sproget kan være lidt udfordrende for personer med grønlandsk baggrund. Men de skal bare øve sig. Se film på dansk eller hvad der nu fungerer for dem. Men man skal være forberedt på, at rigtig meget foregår på dansk, siger Sandra.

Fifty-fifty hold

Det allernyeste hold politielever, som Sandra Kreutzmann Leande er en del af, består af lige mange mænd og kvinder, fire af hver mens de to foregående hold har haft en overvægt af kvinder.

Kønsfordelingen spiller ikke den store rolle i Sandras univers:

- Der er jo flere og flere kvinder i politiet. I hvert fald i forhold til, da min bedstefar arbejdede som politimand. Men det er ikke noget, jeg har lagt mærke til. Jeg har set politikvinder på gaden hele mit liv, siger hun.

- Har det spillet ind i dine overvejelser at skulle arbejde i et traditionelt set mandsdomineret profession?

- Det var ikke noget, jeg tænkte over. Men da jeg begyndte på vagtcentralen, kunne jeg godt se det. I løbet af et helt år oplevede jeg kun en enkelt vagt, hvor vi var udelukkende kvinder på job. Det var jeg stolt over, sådan “female power”, siger Sandra.

- Hvilke tanker gør du dig om at skulle ud til mulige voldsomme oplevelser?

- Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at være på gaden. På film er det jo “action, action, action.” Men i den virkelige verden er der 20 procent aktion, 80 procent kan være rapportskrivning. Så jeg tror, det går, siger hun.

- Hvordan reagerede din omgangskreds, da du kom ind på politiskolen?

- Min mor var så stolt. Hun er min no. 1 fan, smiler Sandra.