- Jeg er lige så meget værd som andre
Rebekka Petersen, der sidder i kørestol, føler ikke, hun får den hjælp, hun har ret til. Læs om hendes svære boligforhold
- Jeg er lige så meget værd som andre mennesker, selv om jeg sidder i kørestol. Alligevel føler jeg til tider, at jeg ikke får den hjælp, jeg har ret til.
Sådan siger Rebekka Petersen, der bor i en handicapbolig i Sisimiut.
I den danske TV-valgdebatmøde i Sisimiut for nylig spurgte borger Poul Erik Christensen, om de 400 boliger, der er bygget rundt om i Grønland. Han fremhævede, at ikke en eneste af de boliger er handicapboliger.
Jens B. Frederiksen fra Demokraterne fortalte, at boligerne ikke er handicapboliger, men at de trods alt er tilgængelige for handicappede.
36 boliger er ved at blive opført i Sisimiut og ikke en eneste er en handicapbolig.
Rebekka Petersen boede på Kussangasoq i Sisimiut i en lidt mere handicapvenlig bolig, før hun kom til Aqqartarfik – også i Sisimiut. Men hun var nødsaget til at vælge mellem disse to adresser, fordi det ikke var let at komme ud på vejen, når naturen viser sig fra sin hårde side.
- Jeg følte mig indespærret i min første bolig, selv om den indvendige var bedre end vores nuværende bolig på Aqqartarfik, fortæller Rebekka Petersen.
Hendes nuværende bolig er oprindelig lavet til raske mennesker. Derfor har Rebekka Petersen problemer med den smalle svalergang og hele boligen.
Svære forhold
Der er monteret stål i Rebekka Petersens smalle dørkamme for at undgå hurtig slitage. Stålene slutter lige i den højde, som Rebekkas hænder er, når hun drejer sin kørestol.
- Dørene er simpelthen for smalle. Jeg ved ikke, hvor mange rifter og ar, jeg har fået i hænderne, siden vi flyttede hertil. Jeg har endda været til læge, da såret i min ene hånd blev værre og værre. Alle de rifter betyder, at jeg har konstant angst for at få nye sår, når jeg bevæger mig rundt i lejligheden, fortæller Rebekka.
Ikke at snakke om toilettet. Toilettet er så smalt, at Rebekka nærmest er nødt til at hoppe fra sin kørestol til toiletsædet.
- Jeg føler mig, som om jeg sidder fast, når jeg sidder på toilettet. Og når jeg skal ud igen, er jeg nødt til at bakke ud, da der ingen chance er for, at jeg kan vende mig rundt, siger Rebekka.
Kørestolvenlig bolig er ikke venlig
Rebekka Petersen tager også bad siddende i en hel almindelig køkkenstol med risiko for splinter, da der ikke er monteret en handicapstol i badeværelset.
Køkkenet er ikke bedre. Hun kan kun nå ting nederste. Resten er hun nødt til at få hjælp til fra sin samlever, Aalibak Augustussen.
- For det meste prøver jeg at være hjemme, når Rebekka er hjemme, så jeg kan hjælpe hende, fortæller Aalibak Augustussen.
Den ‘uvenlige’ bolig er ellers lavet om til en bolig, der er kørestolvenlig.
- Alverdens penge kan ikke lave lejligheden om til en bolig, der passer til mine behov. Det er synd, at man ikke laver handicapboliger fra bunden. Der bliver flere og flere, der sidder i kører i kørestol, og yngre også, siger Rebakke Petersen, der har siddet i kørestol siden 2009 efter en rygskade.