Jagt på bagmænd
Narko-gangstere skal ikke kunne gemme sig på fine adresser langt fra stoffernes slagmark. De skal findes, fanges og straffes, mener et flertal i Inatsisartut.
Grønlands Politi gør hvad de kan for at fange hash-smuglere. Men når det kommer til bagmændene skal der samarbejdes internationalt. Politiet får god hjælp fra danske eksperter på området. Arkivfoto.
Leiff Josefsen
Politikerne diskuterede sidste forår for første gang risikoen for, at de nye lufthavne vil øge risikoen for indsmugling af narko til Grønland.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Dengang gik Inatsisartut-forslaget ud på, at straffen til smuglerne skulle skærpes. Der er tale om ofte desperate mænd og kvinder, som sniger sig ind i landet via lufthavne eller havne.
Men ved andenbehandlingen i Inatsisartut forleden stod det klart, at et flertal af partierne ønsker mere vidtrækkende tiltag, som ikke kun omhandler de små fisk. Et ønske, som bakkes op af Naalakkersuisut.
Målet er, at sigtekornet i høj grad også rettes mod bagmændene, altså dem, der kan sidde i ro og mag langt væk fra det beskidte arbejde og score gevinsten ved at pumpe hash og stoffer ind i Grønland via narkokurerer.
- Forslaget er en kærkommen anledning for Naalakkersuisut til at rette henvendelse til rigsmyndighederne og gøre opmærksom på, at vi har nultolerance overfor narkotiske stoffer, og at vi ønsker, at der skal slås hårdt ned i disse sager, navnlig overfor bagmændene, understregede Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for justitsområdet, da ændringsforslaget blev vedtaget.
Svage personer
Siumut er et af de partier, som lægger meget vægt på en mere strategisk indsats.
- Man kommer ikke problemet til livs, hvis man ikke går efter smuglernes bagmænd. Disse bliver sjældent anholdt, da de til dagligt ikke har stofferne i deres hænder, og de ikke deler pengene direkte. Smugling af euforiserende stoffer er velorganiseret, og bagmænd udnytter mennesker med svagheder, lød det fra Siumuts ordfører under 1. behandlingen.
Langt det største, nuværende problem i Grønland er ikke hårde stoffer, men hash. De sidste fem år er der beslaglagt 412 kilo hash. Desuden konfiskerer politiet med jævne mellemrum store kontantbeløb, som giver et fingerpeg om de gevinster, der høstes af smuglere og bagmænd. Alene i Nuuk blev der på ét år konfiskeret 3,2 millioner kroner i kontanter.
Selvom hårde stoffer endnu kun ses sjældent, beslaglægges der indimellem – og i mindre mængder – både LSD, kokain, steroider og amfetamin.
Da AG sidste år bragte en større baggrundsartikel om emnet, kom det i øvrigt frem, at der allerede er et relativt højt foranstaltningsniveau for narkotikasmugling sammenlignet med eksempelvis Danmark.
- De domme, der er kommet, viser at det gennemsnitligt er tre gange hårdere, man bliver straffet i Grønland, udtalte en sektionsleder i Grønlands Politis efterforskningsenhed til AG.
Efter andenbehandlingen i Inatsisartut blev det vedtaget, at Naalakkersuisut »inden udgangen af 2024 skal rette henvendelse til staten om at skærpe foranstaltninger mod smugling og salg af hårde euforiserende stoffer, også vedrørende bagmændene til disse overtrædelser«.
