Ivaaraq-sagen: – Mit barnebarn har endnu ikke set sin mor
Mormoren til drengen, der helt uventet kom til verden den 2. september 2022, Maibritt Lothsen, har forsøgt stort set alle muligheder for at lade sit barnebarn lære sin mor at kende. Maibritt Lothsen har blandt andet forsøgt at tage sit barnebarn til sig, men føler sig ignoreret af systemet. Kommunen vil ikke forholde sig til kritikken, da sagen omhandler om enkeltpersoner.
Nu er Maibritt Lothsens barnebarn snart to år. På trods af omstændighederne ved drengens ankomst til verden, ønsker mormoderen at barnet lærer sin mor at kende. - Hun er også et menneskem også selvom hun er multihandicappet, siger hun.Foto: Paninnguaq Steenholdt
Mor til multihandicappede Linda, der bor i Ivaaraq og har efter seksuelle overgreb pludseligt født en dreng den 2. september 2022, Maibritt Lothsen kæmper stadigvæk for familiens rettigheder. Nu er drengen snart to år og han har endnu ikke set sin mor efter fødslen.
- Jeg ved ikke, om vi overhovedet har rettigheder længere, for uanset hvad jeg gør og uanset hvor meget jeg kæmper for min datter og barnebarn, kommer jeg ingen vegne.
Mor til multihandicappede Linda, der bor i Ivaaraq og har efter seksuelle overgreb pludseligt født en dreng den 2. september 2022, Maibritt Lothsen kæmper stadigvæk for familiens rettigheder. Nu er drengen snart to år og han har endnu ikke set sin mor efter fødslen.
- Jeg ved ikke, om vi overhovedet har rettigheder længere, for uanset hvad jeg gør og uanset hvor meget jeg kæmper for min datter og barnebarn, kommer jeg ingen vegne.
- Da min datter pludseligt fødte et barn, kunne det ikke gå hurtigt nok med at iværksætte hjælp til alle andre, bare ikke min datter. Hun bor stadig i gerningsstedet Ivaaraq. Jeg føler også, at jeg ikke er velkommen i Ivaaraq. Så selv om, jeg er tæt på min datter, er det langt fra et normalt familieliv vi lever. Jeg vil i bund og grund blot sikre min datters tarv, fortæller Maibritt Lothsen.
Ingen juridisk bistand
Maibritt Lothsen har igennem en længere tid udtrykt et ønske om at tage sit barnebarn til sig der i dag bor i en døgninstitution. Hun får ingen juridisk bistand i forhold til familiens rettigheder:
- Det offentlige, især Kommune Kujalleq, har igennem lang tid ladet mig tro, at der arbejdes for os. Men jeg har skrevet flere gange til myndighederne med en anmodning om at tage mit barnebarn til mig og vi tre (mor, datter og barnebarn, red.) får mulighed for at starte et liv sammen. Men mine breve bliver ikke besvaret, og jeg ved efterhånden ikke, hvad der sker myndighederne imellem, kommunen og selvstyret samt socialstyrelsen. Jeg får ingen informationer om, hvorvidt vi som familie overhovedet får lov til at leve som en familie.
Sermitsiaq har forholdt Kommune Kujalleqs socialforvaltning Maibritt Lothsens kritik af sagen. Forvaltningschef i Kommune Kujalleqs socialforvaltning henviser, at kommunen ikke kan udtale sig om sager, der omhandler enkeltpersoner.
- Det, jeg bare vil sikre er at mit barnebarn lærer sin mor at kende. For uanset om hun har et multihandicap, bør barn og mor gives mulighed for at lære hinanden at kende. Det er jo ikke dem, der har forbrudt sig mod nogen, men det føles efterhånden som, at det er os som familie, systemet er igang med at straffe. Og mens vi bliver ignoreret af myndighederne, er der heller ingen juridisk hjælp til os. Jeg føler helt klart, at vores rettigheder som familie bliver krænket, siger Maibritt Lothsen.
Kampen for barnebarnet
Sermitsiaq er i besiddelse af sagsakter der viser, at drengen umiddelbart efter fødslen skulle anbringes på en døgninstitution i Nuuk.
Kommunen skriver i sagsakterne, at Maibritt Lothsen ikke er interesseret i at indtræde som værge til drengen.
- Det er ikke korrekt. Selvom jeg i den periode umiddelbart efter mit barnebarns ankomst var i chok, har jeg på intet tidspunkt givet afkald på drengen. Det var meget kaotisk dengang, men jeg har hele tiden forsøgt at træffe beslutninger, så min datters og barnebarns tarv blev sikret midt i den ulykkelige sag, men indtil videre har jeg brugt masser af kræfter, men alt sammen forgæves.
- Men hvad skal der ske, hvis din datters og barnebarns tarv skal sikres?
- Kunne jeg realisere det, er mit største ønske at vi alle tre kommer til Nuuk, hvor mit barnebarn opholder sig, så kunne vi tre begynde at leve et familieliv.
Maibritt Lothsen fortæller at hun mundtligt er blevet orienteret om, at hun kan søge om at få sit barnebarn hjem når barnet er fyldt tre år. Dette tiltrods for, at hun har bedt om dokumentation på tilsagnet, har hun endnu ikke modtaget dokumenter fra kommunen omkring muligheden.
Sermitsiaq har forholdt Maibritt Lothsens kritik til Kommune Kujalleq. Kommunen henviser, at socialforvaltningen ikke kan udtale sig om enkeltpersoners sager. Sermitsiaq ønsker at vide, hvorfor et barn generelt fortsat må blive i et børnehjem, når familiemedlemmer ønsker at forblive værge for barnet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.