Isbjørn observeret – skoleudflugt aflyses

En isbjørn er observeret ikke langt fra Paamiut. Politiet i Paamiut undersøger, hvor tæt isbjørnen er på byen, og i hvilken retning den er på vej.

Arkivfoto.
Offentliggjort

Onsdag formiddag er en isbjørn observeret tæt på byen Paamiut.

Det bekræfter vagthavende chef ved Grønlands Politi, Jakob Andreassen til Sermitsiaq.

- På nuværende tidspunkt er lokale politibetjente ved at undersøge, hvor tæt på byen, isbjørnen er og hvilken retning den begiver sig hen. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere, siger Jakob Andreassen til Sermitsiaq.

På sociale medier har flere bekymrede borgere skrevet, at skoleelever i byens folkeskole er på udflugt i naturen i dag. Skolen melder, at eleverne er vendt tilbage til byens skole, og at udflugten er aflyst på grund af isbjørnens færden ved byen.

Flere isbjørne er i år blevet observeret tæt på beboede områder over vest- og østkysten grundet større mængder storis i Sydgrønland.

Powered by Labrador CMS