Annonce
Isbjørn nedlagt ved Kangerlussuaq
Politiet fik mandag formiddag anmeldelse om en isbjørn nær Kangerlussuaq. Bjørnen er efterfølgende blevet aflivet.
Mandag omkring middagstid er en isbjørn blevet nedlagt i nærheden af lufthavnsbygden Kangerlussuaq.
Annonce
Vagtchef Jørgen Madsen oplyser til Sermitsiaq.AG, at politiet fik anmeldelse om bjørnen kl. 11.35 mandag formiddag.
- Den blev set cirka 25 minutters kørsel fra Kangerlussuaq på vejen ind mod Indlandsisen, fortæller Jørgen Madsen.
Efterfølgende er bjørnen blevet skudt.
Vagtchefen oplyser, at politiet er i gang med at klarlægge omstændighederne nærmere, da der er en række betingelser og krav, der skal opfyldes i forbindelse med nedlæggelse af isbjørne.