Iran-tur aflyst

Juliane Henningsens tur til Iran sammen med Folketingets udenrigspolitisk nævn er aflyst.

Juliane Henningsens tur til Iran sammen med Udenrigspolitisk nævn er aflyst.
Offentliggjort

Folketingsmedlemmet for Inuit Ataqatigiit Juliane Henningsen udtrykte allerede fredag overfor Sermitsiaq.gl sin utryghed forud for den ellers planlagte rejse til Iran sammen med udenrigspolitisk nævn. Nævnet har nu aflyst rejsen.

Situationen blev mere anspændt da det iranske parlament krævede en undskyldning af den danske delegation for Muhammed-tegningerne. Den iranske ambassadør i København afleverede en skriftlig henvendelse og bad om aflysning af rejsen på grund af den anspændte situation.

Juliane Henningsen er nu lettet over aflysningen af rejsen.

– Jeg er lettet, fordi der har været mange uroligheder omkring rejsen, og vi har fået mange opfordringer om at det er bedst vi ikke gennemfører rejsen til Iran, siger Juliane Henningsen til KNR-radioavis.

– På den måde kan jeg jo godt forstå hvorfor iranerne reagerer som de gør, fordi det jo handler om deres kultur og religion. For dem er det jo et spørgsmål om liv og død, hvis man udtrykker sig kritisk eller satirisk om Muhammed og Islam. Men der er en del at tage fat på omkring demokrati og ytringsfrihed i de muslimske lande, siger Juliane Henningsen.

Powered by Labrador CMS