Investeringerne falder: Færre jobs og mindre indtjening
Sådan lyder en vurdering fra Grønlands Erhverv set i lyset af faldende investeringer i Grønland.
- Vi skal huske, hvad der finansierer velfærdssamfundet. Bloktilskuddet er jo kun en andel af vores økonomi. Ikke det hele, og erhvervslivet er vigtigt, siger GE’s direktør, Christian Keldsen.
Leiff Josefsen
Der er i øjeblikket en frygt
for at investere i Grønland.
Sådan fortæller direktør i
Grønlands Erhverv (GE), Christian Keldsen, set i lyset af en ny fiskerilov, en
kommende turismelov, Kuannersuit-sagen, småskala-loven og en ny minelov. De
indeholder alle komponenter, som objektivt set vil begrænse mulighederne og
lysten til investeringer, vurderer Christian Keldsen.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Der ligger derfor en udfordring
i Grønland, som ikke kun vil ramme fiskeriet, der er vores ubestridt største
erhverv.
- Det bliver et økonomisk problem for Grønland, og der er nu også
begrænsninger i andre brancher. Så man har på få år med love og tiltag faktisk
begrænset de fleste søjler i vores økonomi. Det er vel kun bloktilskuddet, som
vi endnu ikke har begrænset, hvis man regner det med som en søjle, siger
Christian Keldsen.
Konsekvenserne af
investeringsmanglen kan ifølge direktøren blive, at udviklingen går i stå,
fordi der ikke investeres eller findes penge til relevante projekter som
butiksudvidelser, hoteller og nye bygninger.
Begrænset
vækst
I denne
avis skriver Sermitsiaq om flere virksomheder i Aasiaat, der har sat deres
projekter i bero grundet de usikkerheder, som blandt andet turismeloven og
fiskeriloven har bragt med sig. Hos GE ser man også konsekvenserne, især for de
grønlandske virksomheder, hvor flere godkendte projekter stoppes.
- Jeg må desværre også sige, at det synes at være på
tværs af brancher, så flere bliver ramt. Konsekvensen kan være mindre
aktivitet, og dermed færre jobs og helt sikkert mindre indtjening.
I
pensionskassen SISAs årsrapport fra 2023, udgivet i april 2024, vurderer
finansmarkederne Grønland som ustabil. Den vurdering er ikke blevet mindre med
fiskeriloven og turismeloven samt sidste års råstoflovgivning og den
igangværende Kuannersuit-retssag, forklarer Christian Keldsen.
- Hvordan
bliver det her et økonomisk problem for Grønland?
- Det kommer
muligvis til at minde om slut 1980’erne, og vi kan blive økonomisk trængte,
fordi vi begrænser erhvervslivet og kapitalen. Med andre ord, kan vi ikke for
alvor tjene penge. Uden penge, ingen vækst, jobs og på lang sigt risiko for
velfærden.
- Vi skal
huske, hvad der finansierer velfærdssamfundet. Bloktilskuddet er jo kun en
andel af vores økonomi. Ikke det hele, og erhvervslivet er vigtigt, siger GEs
direktør.
Ustabilt investeringsmiljø
Men
hvordan skal man klare de udfordringer, som investeringsmanglen skaber? Man må
simpelthen klare sig med det, man har, siger Christian Keldsen.
- Vi må sætte ambitionsniveauet lavere. Konsekvensen
er i hvert fald, at kagen næppe bliver større, fordi væksten forudsætter
investeringer, grønlandske som udenlandske.
Men
Grønland er ikke helt tømt for penge, og der vil fortsat være nogle, der
formodes at ville investere, maner Christian Keldsen til ro.
- Men
niveauet bliver mindre. Og hvis status quo er godt nok, så går det, men
Grønland ønsker vækst og mere autonomi, og det kommer der næppe, når vi skaber
ustabilitet omkring investeringsmiljøet.
Samlet set har investeringerne i Grønland ikke givet et tilfredsstillende
resultat i 2023, beskriver SISA i sin seneste årsrapport. Enkelte investeringer
har givet store tab, mens der er store gevinster på andre.
- Vi må også konstatere, at der er en politisk usikkerhed forbundet med
investeringer i Grønland. Som langsigtet investor har SISA brug for, at der fra
politisk side lægges langsigtede planer baseret på brede forlig, der ikke
ændres når regeringsmagten skifter, står der i årsrapporten.
Vær varsom
med konklusioner
Bekymringerne
blandt investorer og virksomheder er reelle og begrundede, fortæller Christian
Keldsen. Der er forskel på at eje et monopol, der alene agerer på det hjemlige
marked, og på at skabe rammelovgivning, der skal fungere i forhold til
omverdenen.
- Vi kan
ikke skrive os til en parallelvirkelighed. Vi agerer internationalt, når vi
snakker turisme, råstoffer og finansmarkeder, og her skal vi forholde sig til
deres dynamikker.
Men man
skal være varsom med at konkludere for meget omkring turismeloven endnu,
fortæller Christian Keldsen.
- Det er
korrekt, at nuværende udkast næsten er en showstopper, men loven skal først
behandles til efteråret, og der er det min klare forventning, at
Naalakkersuisut fremsætter et tilpasset forslag, hvor man har lyttet til dels
GE og dels de mange aktører, der samstemmende påpeger udfordringer.