HANDICAPTALSMANDEN

Invester i universel design 

20 procent af befolkningen har et handicap og har ret til et arbejde. - Vi skal turde at snakke om handicap, og skabe rummelige arbejdspladser og bygninger som vil gavne os alle, mener handicaptalsmand

20 procent af befolkningen har et handicap og har ret til et arbejde og beskæftigelse, men der mangler viden og investeringer i universel design, mener handicaptalsmanden.
Offentliggjort

Retten til arbejde og beskæftigelse var i fokus, da handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen, og handicapkonsulenten Jacob Nossell holdt et oplæg for Grønlands Erhverv.

Handicaptalsmanden mener, at der stadig mangler viden om handicap og rettigheder samt investeringer i universel design, et designprincip som i design af produkter og miljøer kan bruges af alle mennesker, for dermed at sikre at mennesker med handicaps får retten til arbejde.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Det er omkring 20 procent af befolkningen, som har et handicap, eller som får et handicap. Og det er vigtigt at vide, at vi alle sammen har et ansvar for at sikre, at mennesker med handicap også får deres rettigheder opfyldt, blandt andet retten til at arbejde, siger Anja Hynne Nielsen.

Hun mener, at samfundet skal begynde at have en interesse i at diskutere mennesker med handicaps ret til arbejde.

- Vi er alle nødt til at løfte og begynde at interessere os for den ressource, som vi i dag ikke har glæden af, både fordi vi skal i forhold til konventionen, men også for at give mennesker med handicap et selvstændigt liv. Vi vil også gerne blive et stærkt og et selvstændigt land, med sammenhold og fællesskab, og det kan vi kun, hvis vi får de sidste 20 procent med, siger handicaptalsmanden og peger på erfaringer fra Canada og Danmark, der viser, at mennesker med handicap i arbejde skaber merværdi.

- Det man ved fra andre steder, som for eksempel Nunavut og Danmark er, at hvis man kan få mennesker, der ikke har et arbejde, til at begynde at arbejde i få timer, selv for dem, der har brug for en støtteperson, kan det betale sig på flere forskellige måder, både økonomisk også i forhold til livsværdi, siger Anja Hynne Nielsen.

Fire millioner kroner

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq har lavet en beregning, som viser at offentlige udgifter til en førtidspensionist over vedkommendes levetid er på fire millioner kroner, og at man ved at få et menneske med handicap i arbejde, så ville det offentlige i stedet få skatteindtægter og spare på udgifterne til førtidspension.

- Livslang førtidspension er på fire millioner kroner, men hvis man får et menneske med handicap i arbejde, så vil man i stedet få skatteindtægter og spare på offentlige udgifter. 

-Man vil også få opfyldt mennesker med handicaps ret til et arbejde, og at de får et mere værdifuldt liv og glæde i livet. Der er også merværdi, fordi man tit lever sundere, når man har et meningsfyldt arbejde. På den måde har det gode effekter, som ikke kan beregnes, siger Anja Hynne Nielsen.

Hun understreger dog, at investeringen i at få mennesker med handicap til at komme i arbejde, ikke skal gøre det vanskeligere for mennesker at søge førtidspension.

- Det skal ikke blive sværere for mennesker med handicap at få førtidspension, for der er nogen der har brug for det. Mennesker med handicap har ret at have individuelle ønsker. 

-Så det er vigtigt at huske artikel 18, der handler om retten til selvbestemmelse. Det er vigtigt at man har muligheder, og man ikke have samme løsning til alle, da mennesker er forskellige, siger handicaptalsmanden.

Handleplan og investeringer

Naalakkersuisut skal lave en handlingsplan for efterlevelse af handicapkonventionen, her håber handicaptalsmanden, at det vil føre investeringer med sig til handicapområdet.

- Jeg håber virkelig, at det bliver en handlingsplan, som vil føre investeringer med sig, som skaber forandringer og løfter området, siger Anja Hynne Nielsen, der mener at manglende viden om handicap og universel design er de største forhindringer for arbejdsmarkedet.

- Jeg kunne godt tænke mig og vil gerne opfordre til at tænke i universel design og at vi i det hele taget begynder at indrette vores samfund, så det passer til alle. Der er mange som har et handicap, og nogle steder er der ansatte, som fortier de har et handicap. Vi skal turde at snakke om det, og skabe rummelige arbejdspladser og bygninger som vil gavne os alle, siger Anja Hynne Nielsen.

Powered by Labrador CMS