Inuit opfordrer stater til at fremskynde klimaforpligtelser
Inuit Circumpolar Council deltager i den 29. konference, COP29, under FN's rammekonvention om klimaændringer i Baku, Aserbajdsjan i denne uge. Her vil ICC indtrængende opfordre verdenslederne til at fremskynde deres klimaforpligtelser.
Emma Lennert, medlem af ICC Kalaallit Nunaat bestyrelse og Sara Olsvig, Forkvinde for ICC.
Foto: ICC
På COP29 vil ICC understrege det kritiske behov for klimaløsninger, ledet af oprindelige folk, og opfordre stater, virksomheder og civilsamfundet til at prioritere Inuits rettigheder, lederskab og viden i klimaindsatsen. Klimafinansiering vil også være et stort fokus på COP29, og ICC vil fortsætte med at opfordre til retfærdig og direkte adgang for alle oprindelige folk, inklusive oprindelige folk fra Arktis.
Ud over at nøje følge de vigtige forhandlinger og beslutninger under COP29 vil unge Inuit-deltagere, ICC’s ledere og vidensbærere fra det, der nu er Canada og Grønland, også bruge deres stemme i møder og arrangementer på højt niveau.
ICC's forkvinde Sara Olsvig deltager i et arrangement på højt niveau indkaldt af FN's generalsekretær den 13. november under emnet: Resourcing the Energy Transition with Justice and Equity – Advancing the Recommends of the Secretary-General's Panel on Critical Energy Transition Minerals.
Arktiske budskaber
ICC-forkvinden vil også den 12. november deltage i et arrangement med fokus på kyrosfæren, som er arrangeret i samarbejde med det norske formandskab for Arktisk Råd med titlen A Message from the Frozen World – the Global Impact of a Changing Cryosphere.
- Inuit er et folk af kryosfæren. Vi er dybt og uløseligt forbundne med havisen og et frossent landskab for at kunne rejse, jage, leve trygt og sikkert i vores region, og bruge af vores marine og andre ressourcer. I de senere år er Inuit i stigende grad blevet påvirket af manglen på havis, som påvirker vores sundhed, velvære og levebrød, og dermed påvirker vores kollektive og individuelle rettigheder, siger ICC-kvinden Sara Olsvig i en pressemeddelelse.
ICC's næstforkvinde Lisa Koperqualuk vil også være i Baku, og deltage i forskellige begivenheder, herunder på den canadadiske pavilion.
Sara Olsvig har for nyligt været medlem af FN‘s Generalsekretærs panel for kritiske energitransitionsmineraler. Panelets arbejde blev færdigt i september og emmet forventes at fylde meget på dette års klimatopmøde.