Inuit Ataqatigiit griber efter nye muligheder

Inuit Ataqatigiit præsenterede deres 13 siders valgprogram til Inatsisartutvalget i Restaurant Unicorn i sidste uge, hvor mange af de 39 opstillede kandidater også var til stede.

- Selvstændighed og statsdannelse kræver omhyggeligt arbejde.

Sådan lød det indledningsvist fra formand Múte Bourup Egede, hvor han også italesatte, at selvstændighed og statsdannelse fylder i denne valgkamp, men at det kræver et omhyggeligt og ordentligt arbejde for at skabe et fundament for målet med en stærk økonomi, et velfungerende erhvervsliv og et stærkt folk.

- Vi skal udvikle nye økonomiske vækstmuligheder indenfor byggeri, mineindustrien og i fiskeriet, og det skal være en udvikling, der passer til vores land, vores erhverv og den måde vi lever på, siger Múte B. Egede, som havde næstformand Aqqaluaq Biilmann Egede og organisatorisk næstformand Nivi Heilmann Efraimsen ved sin side.

Konsortium

Aqqaluaq Biilmann Egede går til valg på at få skabt en Inatsisartutlov, der skal gøre det muligt for selskaber i Grønland at indgå i konsortier for at kunne løfte større projekter.

- Det vigtigste fundament for selvstændighed er, at vi udvikler en selvbåren økonomi. Inuit Ataqatigiit er rede til at samarbejde med befolkningen i kysten for at skabe en økonomi, der tager udgangspunkt i eget landet, i selvforsyning og skaber nye muligheder.

- Vi er klar til at samarbejde med virksomheder, der findes i landet, for at starte en ny økonomisk fremgang. Selvstændighed kan ikke skabes et andets steds fra, vi skaber det selv, og borgere og selskaber skal deltage i det, siger Aqqaluaq Biilmann Egede.

Han mener, at de store opgaver der skal sættes i gang fremover, skal gennemføres af virksomheder, der findes i Grønland.

- Vi skal stoppe med at udlicitere de store opgaver til udenlandske selskaber, som det er sket i havnesektoren, i skolebyggerier eller de nye lufthavne, der er bygget af udenlandske virksomheder. Det skal vi stoppe med, og i stedet skal vi begynde at bruge virksomheder, der findes i Grønland. De store pengebeløb skal blive i landet og arbejde og tjenes af arbejdskraften her, så der sker vækst.

- Et selvstændigt land skabes af sit eget folk, og ikke af andre folk fra andre lande, siger Aqqaluaq Biilmann Egede.

Små og mellemstore virksomheder skal kunne gå sammen

Aqqaluaq Biilmann Egede forklarer, at partierne i Inatsisartut i forbindelse med debatten om selvstyreloven havde talt om en lov, der skal gøre det muligt for virksomheder i Grønland at gå sammen i et konsortium for at stå for store byggerier som skoler, boligprojekter med mere.

- Den lov er ikke færdig endnu, og naalakkersuisut har endnu til gode at lave et lovarbejde med det formål. Landskassen bruger flere millioner i bevillinger til store projekter, hvor pengene tages ud af landet, da udenlandske selskaber kommer og bygger projekterne.

- Hvis kommunernes økonomi og vores landskasse skal få en bedre økonomi, så skal vi skabe arbejdspladser i landet, nedbringe antallet af ledige og sikre bedre velfærd. Vi kan ikke gøre andet, hvis vi skal blive selvstændige. Vi kan ikke komme udenom virksomhederne i Grønland. Vi skal være med til at skabe vækst, og vi er nødt til at skabe lempelser i selskabsskatten for at sikre arbejdspladser for arbejdstagerfamilien. Vi er nødt til at tage det op i det næste skridt, siger Aqqaluaq Biilmann Egede.

Múte Bourup Egede forklarer, at de står bag skattereformen, som har flere reformspor, og at det næste skridt i reformarbejde skal det handle om at kigge på selskabsskatten.

- Det skal gøres lettere at drive selskaber og nemmere at udvikle dem, og sikre rammerne for det. Vi har lavet forarbejdet til det. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne indgå i et forlig med andre partier, hvor vi går ind og skaber bedre rammer for at små, mellemstore og store virksomheder, og ser på skattelovgivningen og de forhindringer, der er for, at de kan blive konkurrencedygtige og udvikle sig, siger Múte Bourup Egede og vil ikke låse sig fast på, hvor meget en skattelempelse for selskaberne kan være.

Øget fiskeeksport og nationalt mineselskab

For at sikre en stærk økonomi og erhvervsliv vil Inuit Ataqatigiit indgå i frihandelsaftaler med nabolandene.

Fiskeriloven har slået fast, at de levende ressourcer i havet tilhører det grønlandske samfund, og Inuit Ataqatigiit går til valg på at styrke fiskeriet og dermed landets økonomi.

”Vi vil gennem Royal Greenland øge den direkte eksport”, står der i valgprogrammet, formand Múte Bourup Egede forklarer dog ikke, hvordan dette skal ske, men understreger, at det tager udgangspunkt i Inuit Ataqatigiit’s ejerskabspolitik for offentligt ejede selskaber.

- Det vigtigste grundlag er, at offentligt ejede selskaber også skal være til gavn for borgerne ved at sikre en bred udvikling i landet. Her handler det ikke kun om Royal Greenland, men samtlige Selvstyre-ejede aktieselskaber. De er alle sammen skabt med en bestemt opgave i samfundet, i et vidtstrakt land med få indbyggere, for at sikre gode og lige forhold for alle, siger Múte Bourup Egede.

Naalakkersuisut har haft en ny mineralstrategi i høring, som Inuit Ataqatigiit gerne vil få implementeret, som skal være til gavn for samfundet, og de ønsker at oprette et nationalt mineselskab.

- Ønsket om at skabe et nationalt mineselskab handler ikke om at skabe 100 virksomheder med det samme, men vi skal udvikle noget. Vi er nødt til at få erfaring i mineselskaber, for vi kan ikke bare have en råstofskole, uden at der findes mineselskaber, og uden at der findes jobs efter uddannelse, siger Aqqaluaq Biilmann Egede.

- Vi arbejder derfor på at skabe en udvikling i mineralske råstoffer, og vi har selvfølge behov for et handelssamarbejde med andre lande og samarbejde i forhold til uddannelse. Hvis vi ikke begynder med at prøve af selv, bliver vi overhalet af andre selskaber fra andre lande, som får nytte af vores naturressourcer.

- Vi skal forsøge at skabe en mindre virksomhed fra Naalakkersuisuts side og sige, at vi gerne vil være med til at få indtægter fra denne branche, så vi ikke bare er tilskuere til det. Vi har allerede set, at der ikke kommer overskud fra branchen, selvom de skaber milliardærer i udlandet. Vi er nødt til at påtage os opgaven og deltage i det, for vi vil være selvstændige og uafhængige af andre, siger Aqqaluaq Biilmann Egede.