Interview med kongeparret: Det går altid i hjertet

Mary og Frederik strålede af lykke og forelskelse, da de få uger efter deres bryllup kom til Grønland i 2004. Det var første gang, at Mary oplevede kulturen, sproget, den storslåede natur og den menneskelige varme, som normalt strømmer imod den kongelige familie under deres besøg. I Aasiaat råbte borgerne – kys, kys, kys. Og det nygifte par lod sig overtale.

I disse dage er det akkurat 20 år siden. Og i årene, der er gået, er det blevet til mange besøg for parret, som nu igen er på vej til Grønland. Denne gang i de nye roller: Som konge og dronning.

- Hvad betyder den altid positive modtagelse, og hvad har gjort særligt indtryk under de seneste besøg her i landet?

- Når vi besøger Grønland, bliver vi mødt med en sjælden glæde og spontanitet, og det går lige i hjertet hver gang. Grønlænderne er sig selv og viser deres gæstfrihed ved at gøre sig umage og få os til at føle os velkomne, uanset hvor vi dukker op i det imponerende land. Det sætter hele vores familie utrolig stor pris på, svarer Kong Frederik 10.

En særlig livskraft

Han har siden ungdomsårene rejst på kryds og tværs af Grønland, kørt på slæde, stået på ski, vandret i vildmarken og sejlet på fjordene. Han er imponeret over, hvor dygtige grønlændere er til at tilpasse sig naturen, ikke ved at tæmme den, men leve i den.

På sine rejser har han også glædet sig over de mange forskellige og inspirerende mennesker, der har taget godt imod ham.

- Jeg har haft adskillige storslåede oplevelser i Grønland, men det, der går igen som det mest mindeværdige, er mødet med grønlænderne; mænd og kvinder, børn og unge, fangere, eventyrere og iværksættere. Det er i de delte oplevelser, at jeg har fået Grønland ind under huden og fornemmet den særlige grønlandske livskraft. Jeg føler mig hjemme i den grønlandske natur og i selskab med det grønlandske folk, fremhæver han.

Grønlands svigerdatter

Dronning Mary beretter også om de indtryk, der har fæstnet sig.

- Jeg kan kun tilslutte mig det, min mand siger. Fra mit første besøg blev jeg bevæget over den hjertelige modtagelse, som grønlænderne mødte os og mig med. At blive kaldt Grønlands ukuaq, altså svigerdatter, siger i mine øjne det hele om grønlændernes gæstfrihed. Det er svært ikke at føle sig både beæret og velkommen med sådan et kælenavn, forklarer hun og tilføjer:

- Med tiden har jeg lært landet at kende og er blevet helt og aldeles betaget af den storslåede natur. Kærligheden til havet og den smukke, barske natur deler min mand og jeg med grønlænderne, og jeg har haft nogle af mine største naturoplevelser i Grønland. De mange oplevelser har skabt en særlig forbindelse til grønlænderne og Grønland.

- De har udført et vigtigt arbejde i Grønland og talt om mobning og sorg. Hvorfor er dette arbejde så vigtigt for Dem? Og hvad har mødet med grønlænderne betydet?

- Da jeg etablerede Mary Fonden i 2007, var det fra begyndelsen helt naturligt at tænke Grønland ind i vores arbejde, når det gav mening. I dag er Kammagiitta – Fri for Mobberi forankret i store dele af landet og tilpasset sproget og kulturen i Grønland takket være et stort engagement fra vores grønlandske samarbejdspartnere. Senest har programmet inspireret Den Nationale Strategi mod Mobning, hvilket vidner om interessen i at sætte ind i endnu større skala.

- Det gør mig glad og stolt, når jeg besøger en grønlandsk børnehave eller skole og møder børn og voksne, der taler om, hvad det vil sige at være en god ven. Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, uanset hvor vi vokser op, og vi kan alle opleve sorg, ensomhed og mistrivsel. Det sociale område rummer solide udfordringer både i Danmark og i Grønland, og ofte er problemerne relaterede. Derfor giver det god mening at dele viden og erfaringer med at tale om det svære og gøre noget ved det, og vi har stadig meget at gøre, svarer Dronning Mary.

Dybt rørt

Hun modtog for nylig Nersornaat i guld, der blev overrakt af formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen, under en audiens i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Medaljen er en anerkendelse af netop Marys mangeårige engagement i særligt børn og unges sociale vilkår i Grønland.

- Jeg har altid været optaget af det ulykkelige i, at nogle mennesker bliver overset eller står alene. Derfor blev jeg også dybt rørt over at modtage Nersornaat i guld for mit arbejde for at bringe det svære frem i lyset, bemærker hun.

Under kongeparrets besøg de kommende uger går turen fra det højeste nord, Qaanaaq, til Narsaq i syd. Steder, som også tidligere er blevet besøgt. For Frederik må gensynet med Qaanaaq vække mange minder. Tilbage i vinteren opholdt han sig et par måneder i byen som optakt til Ekspedition Sirius.

- Hvad har De lært af Grønland og grønlænderne?

- Jeg har lært nye sider af mig selv at kende ved at rejse rundt med hundeslæde i Nordgrønland. At have følgeskab af grønlandske fangere på noget af turen gav en fantastisk indsigt i de forskellige måder at bevæge sig i naturen på. Fangernes forståelse for naturen er exceptionel og overleveret og afprøvet gennem århundreder, svarer Kong Frederik og tilføjer:

- Grønland har lært mig at leve i pagt med naturen. Grønlænderne respekterer naturen og følger dens gang. I Grønland tilpasser man sig de muligheder, naturen giver, og den ydmyghed, der kommer med at være underlagt naturens kræfter, er god at have med sig – også uden for Grønland.

Kongeparret glæder sig meget til årets sommerlige rundrejse:

- Vi ser meget frem til at besøge Grønland og det grønlandske folk – vi tager altid rigere hjem. Besøgene bekræfter os i, at vi er forbundne i Rigsfællesskabet.