Ingen større fare for fjeldskred

Overvågning viser, at der ikke ses en nært forestående fare for større fjeldskred eller efterfølgende farlige bølgeopskyl i beboede områder i Uummannaq Fjordsystemet, skriver Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling onsdag.

Offentliggjort

Det er dog stor sandsynlighed for stenslag og mindre skredhændelse ved de ustabile fjeldskråninger kortlagt med rød i figur 1 og 2 (se figurerne i bunden af artiklen)

I disse områder frarådes alt færdsel tæt ved fjeldpartierne, skriver departementet.

Departementet opsummerer situation for december måned således:

Overvågningen viser konstante forskydninger fra få millimeter op til centimeter i dele af de ustabile fjeldpartier i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk.

De observerede forskydninger vises som farvede områder på kortene: Blå områder viser registrerede bevægelser, mens den røde farve markerer områder med flere registrerede stenskred i løbet af december 2023. Et ustabilt område består af en eller flere sammenhængende glidepakker, som bevæger sig med forskellige hastigheder.

I december fortsætter de hurtige forskydninger og stenfaldshændelse ved den nederste glidepakke i 'Umiammakku Nunaat 1' (Figur 1). I takt med at undergrunden er i færd at fryse til, kan man dog observere en svag opbremsning mod slutningen af december måned.

I Kangerluarsuk er der fortsat konstante forskydningsbevægelser i de ustabile fjeldpartier, men disse er markant mindre end bevægelserne i Umiammakku Nunaat området. Forskydninger med enkelte stenslag observeredes i de nederste dele af de ustabile fjeldsider (Figur 2).

Hele 2023 beskriver departementet sådan:

- I Umiammakku 3 er størstedelen af forskydningerne på mellem 0.2 til 12 m per år (Figur 3). De tykkeste, øverste glidepakker fremviser kun meget små bevægelser på op til 0.2 m per år. De største bevægelser er registreret i de nederste områder, hvor bevægelserne var for hurtige til at kunne registreres over hele året. I løbet af sommermånederne er der registreret op til 1 meter forskydning per dag i disse områder.

- Umiammakku 1 og 2: De hurtigste forskydninger observeres i den nederste del af Umiammakku 1, som skønnes at være på omkring 100 m (Figur 4). Det øverste del af Umiammakku 1 har gennemsnitlige forskydninger på omtrent 1 meter, ligesom det vestlige område af Umiammakku 2. Ved Umiammakku 2 observeres delvis store forskydninger i fjeldskredsaflejringerne fra 2017. Fjeldskredsbagvæggen viser over den største del af året aktive stenslag, som opsamles i talus nedenfor.

- Kangerluarsuk (Figur 5): De hurtigste glidepakker i det nederste områder viser en årlig forskydning på omkring 9 m, og jo længere opad jo langsommere bliver forskydningerne. I den øvre del af det ustabile fjeldparti ved Kangerluarsuk observeres omtrent 1 meter forskydning om året.

Næste information i februar

Næste vurdering vil blive offentliggjort onsdag den 7. februar 2024. Hvis det bliver nødvendigt, vil departementet informere tidligere.

Powered by Labrador CMS