OFFENTLIGE UDLEJNINGSBOLIGER

Ingen data om sygdomstilfælde på grund af skimmelsvamp

Landets største ejer af offentlige lejeboliger, Selvstyret, har ingen data om borgere, der er blevet syge som følger af at bo i en skimmelramt bolig. 

Skimmelsvamp er mange gange ikke synlig og kommer først til syne, når man tager inventarer, eksempelvis tøjskabe væk. Anna Wangenheim arbejder for at give lejere klarere rettigheder.
Offentliggjort

Medlem af Inatsisartut, Anna Wangenheim (D) har fået svar fra Naalakkersuisut på sine spørgsmål, der relaterer sig til lejeres retssikkerhed i forbindelse med at bo til leje i en offentlig udlejningsbolig (Spm. 105/2024, red.). 

Anna Wangenheim har spurgt til Naalakkersuisuts holdning til borgere, der er blevet syge af at bo i en offentligt ejet bolig befængt med skimmelsvamp.

Naalakkersuisut indrømmer, at der ikke er nogen data, der kan dokumentere at lejere faktisk bliver syge af at bo i de skimmelsvamperamte boliger:

- Naalakkersuisut finder dette såvel problematisk og dybt beklageligt, såfremt dette er tilfældet. Naalakkersuisut har ikke data, der dokumenterer, at lejere bliver syge, svarer Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Hans Peter Poulsen (S).

Omfattende renovering samt boligreform på vej

Men skimmelsvamp kan faktisk føre til luftvejsproblemer, allergidannelse, astma og i den forbindelse forværring for astmatikere og adskillige andre gener som kan udvikle sig til sygdom.

Nok i den erkendelse har Naalakkersuisut valgt at opprioritere renovering af skimmelramte boliger for i år. Det sker igennem en bevillingsramme på 145,3 millioner kroner for 2024, mens bevillingen reduceres igen i 2025 til 133 millioner kroner ifølge finansloven for 2024. (Hovedkonto 89.72.12, red.)

- For at sikre Selvstyrets boliger er sunde at bo i, og afbøde skimmelsvamp, har Naalakkersuisut iværksat omfattende indsats til renovering af skimmelramte Selvstyreejede boliger, oplyser Hans Peter Poulsen i sit svar og han fortsætter:

- Naalakkersuisut har stor fokus på at genoprette tilstanden af Selvstyrets boliger, for såvel nuværende lejere samt kommende generationer. Naalakkersuisut har derfor indgået en politisk aftale om en boligreform med Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut. Et af reformens delelementer er renoveringsindsats af Selvstyrets boligmasse, der udover at have til formål at stoppe forøgelsen af det manglende vedligehold, skal sikre sunde boliger til Selvstyrets nuværende lejere samt kommende generationer.

Ingen hjemmel til godtgørelse

Wangenheim vil dertil Hvilke godtgørelsesmuligheder er der, hvis lejer er blevet syg som en direkte konsekvens af at have boet i en lejebolig med skimmelsvamp.

- Der eksisterer ikke lovhjemmel indenfor boligområdet, til at yde en godtgørelse til lejere, der oplever sygdom som følge af der er konstateret skimmelvækst i en offentlig lejebolig, konstaterer Hans Peter Poulsen i sit svar.

Wangenheim langt fra tilfreds med svar

Anna Wangenheim (D), der har ventet på Naalakkersuisuts svar, siden hun stillede spørgsmålet den 22. maj, er langt fra tilfreds med Naalakkersuisuts svar:

- Der burde være systematiseret ordning, når offentligt ejede boliger bliver stillet til rådighed for borgere. Vi får nu konstateret at boliglejere ikke har juridiske rettigheder til at opnå godtgørelse, i tilfælde af at de er blevet syge som følger af skimmelramte boliger. Vi får også konstateret at følgerne af at bo i sådanne boliger ikke er anerkendt og dermed godkendt som diagnose. Vi får også konstateret at der er manglende tilsynspligt i forbindelse med de mange renoveringsmodne boliger overalt i landet, konstaterer Anna Wangenheim.

Hun vil derfor gå videre med sagen, specielt for at give borgere, der benytter sig af offentlige udlejningsboliger klare rettigheder, når de bliver udsat for sygdomme som følger af deres skimmelramte boliger.

Boligklagenævn ignoreret 

Men det er ikke kun borgeres juridiske retstillinger Anna Wangenheim gerne vil have rettet op på. Hun har nemlig også fået indsigt i, at hverken Selvstyret eller boligselskabet INI, der administrerer udlejningsboligerne ikke altid følger boligklagenævnets indstillinger.

- Hvorfor har vi et boligklagenævn, når nævnets indstillinger, der burde være bindende ikke bliver fulgt, spørger Wangenheim.

Adspurgt om hun kan konkretisere hvordan boligklagenævnets indstillinger ikke bliver fulgt, svarer hun at hun sidder inde med dokumenter, som påviser at boligklagenævnets afgørelser ikke bliver respekteret ved at de ikke bliver fulgt. Også den del vil medlemmet af Inatsisartut, Anna Wangenheim (D) fælge op på.

Powered by Labrador CMS