Inatsisartuts sidste samling i denne valgperiode: Ikke et ord om selvstændighed

Om præcis en uge, fredag den 20. september, mødes Inatsisartut for sidste gang i denne valgperiode. Siden valget 6. april 2021 har selvstændighed været diskuteret i salen, men debatten fuser ud ved afslutningen: Det er ikke et eneste selvstændigt punkt på efterårssamlingen om det værdiladede emne.

– Hvorfor tror du, at koalitionspartierne Siumut og Inuit Ataqatigiit har så ringe lyst til at diskutere selvstændighed?

– De to partier tør ikke gå til valg på et budskab om selvstændighed, når de netop har afsluttet en valgperiode med flere forslag om fremdrift i selvstændighedsprocessen, som de ikke har handlet på, siger Naleraqs formand Pele Broberg til Sermitsiaq.

– Hvorfor, når begge partier går ind for selvstændighed?

– Vi får ingen håndfaste beslutninger om selvstændighed på den sidste samling i denne valgperiode, fordi de to partier ikke har lyst til at tage et hængeparti, hvor de står dårligt, med over i den næste samling. Siumut og Inuit Ataqatigiit har allerede erklæret hinanden troskab, og de har ikke lyst til at sætte næste valgperiode over styr. De store partier har fundet ud af, at det er bedre at sidde ved magten end at bruge magten, for eksempel til at løse konflikter om uran eller tage stilling til selvstændighed. Husfred er vigtigere end svære valg, og så nøjes de med at være enige om at være uenige.

– Er det ikke udtryk for handling, når forfatningsudkastet bliver debatteret på borgermøder i denne tid?

– Nej, det er en manøvre, så politikerne slipper for at tage stilling. Hvis du står for selvstændighed, og hvis dine vælgere gennem alle årene kræver selvstændighed, så skal du starte med at sige det højt. Det er ikke nok at skændes med den danske regering om posten som arktisk ambassadør; det er symbolpolitik, og det er den forkerte vej at gå, siger Pele Broberg.

»Uklart« og »mangelfuldt«

Naleraq forsøgte at løbe en debat om selvstændighed i gang på efterårssamlingen, men forgæves. Pele Broberg ved godt, at han ikke skal spørge Naalakkersuisut om den præcise dato for selvstændighed. Han får ikke et svar, som Siumut og Inuit Ataqatigiit risikerer at få revet i næsen, når datoen er passeret. Derfor har han fremsat et beslutningsforslag med udgangspunkt i Selvstyrelovens § 21, stk. 3, hvor aftalen om selvstændighed, indgået mellem regeringen og Naalakkersuisut, skal godkendes af 1) Inatsisartut, 2) en folkeafstemning og 3) Folketinget.

Pele Broberg vil fravriste koalitionspartiernes svar ved at spørge på en anden måde, og han ønsker Inatsisartuts opbakning til at pålægge Naalakkersuisut at komme med en anslået tidsramme for den proces, som er foreskrevet i selvstyrelovens § 21:

– Hvornår vil Naalakkersuisut sende en aftale til Inatsisartut, som ifølge selvstyreloven skal give sit samtykke til aftalen om selvstændighed?

Hvis Pele Broberg får svar på dette spørgsmål, vil han samtidig kunne regne sig nogenlunde frem til en dato for selvstændighed.

Men Naleraqs formand får ikke et svar.

Formandskabet i Inatsisartut har afvist at sætte beslutningsforslaget på efterårssamlingens dagsorden:

– Begrundelsen for forslaget er uklart eller mangelfuldt. Den køber Naleraqs værdikriger ikke.

– Formandskabet skal ikke afgøre, hvad Inatsisartuts medlemmer har lyst til at diskutere en efterårsdag i salen. Selvstændighed skaber diskussion; det ser vi hver eneste dag, og en engageret debat blandt politikerne og folk og folk imellem kan hverken kaldes uklar eller mangelfuld, siger Pele Broberg.

Politikere med mundkurv

Samme skæbne lider Pele Brobergs forslag om at lade det grønlandske sprog være det eneste sprog i Inatsisartut.

Forretningsordenen for Inatsisartut slår i § 54 fast:

“Forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk. Medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, der ikke behersker grønlandsk, har adgang til at tale dansk med tolkning til grønlandsk, ligesom forhandlingerne skal kunne følges på dansk.”

Pele Brobergs forslag om at stoppe den danske tolkning har allerede skabt en ophedet debat på sociale medier, lige som en række politikere har forholdt sig til forslaget.

Formandskabet afviser imidlertid at sætte sproget i salen på efterårssamlingens dagsorden.

– Formandskabet og Udvalget til forretningsordenen arbejder allerede med forslag til ændring af forretningsordenen, herunder ønsker vedrørende kravet til sprog, begrunder Inastsisartuts formand Mimi Karlsen.

Pele Broberg finder i stedet, at afslaget giver politikerne mundkurv på:

– Hele befolkningen vil se de andre partiers reelle holdning til vort sprog, hvis forslaget bliver diskuteret for åben skærm – og det vil ikke se godt ud for Siumut og Inuit Ataqatigiit, siger Pele Broberg.

– Fortolkningen af begrebet »uklart formuleret« går igen i alt, hvad Formandskabet ikke ønsker debatteret i salen. Jeg vil dog medgive, at det er en effektiv måde at stoppe debatter, hvor koalitionspartierne ikke har lyst til at tilkendegive deres holdning.

– Så flertallets påstand om, at Formandskabet ikke er politisk, må de længere ud på landet med, siger Pele Broberg.

Formandskabet i Inatsisartut består af formanden Mini Karlsen (IA), 1. næstformand Anders Olsen (S), 2. næstformand Peter Olsen, (IA), 3. næstformand Mala Høy Kúko (S), og 4. næstformand Mette Arqe-Hammeken (Naleraq).