Inatsisartut: Kriminalloven og retsplejeloven skal under grundig behandling

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA) kommer nemlig med et forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og forvaltningsloven, som kommer fra Justitsministeriet i Danmark:

- Med lovforslaget foreslås det på den ene side at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde i Grønland.

- Med lovforslaget foreslås det på den anden side at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret kriminalitet samt at forbedre beskyttelsen af vidner, lyder det blandt andet i Naalakkersuisuts begrundelse.

Fencker: Strafferammer bør indføres

Medlem af Inatsisartut for Siumut, Kuno Fencker vil have at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission med henblik på indførelse af strafferammer i kriminalloven for Grønland. Kommissionens arbejde forelægges til Inatsisartut senest EM2025:

- I de seneste debatter i samfundet generelt er det gentagne gange ytret, at der ikke synes at være en sammenhæng mellem en forbrydelse og den straf der pålægges efterfølgende. Debatten omhandler typisk personfarlig kriminalitet. Emnet var også til debat under det seneste valg til Folketinget. Derfor er det efter min opfattelse nødvendigt at få indført strafferammer for kriminalloven for Grønland, som er mere hensigtsmæssige i forhold til kriminalitetens alvor, lyder det fra Kuno Fencker (S).

Wangenheim: Kriminalloven er slået fejl

Også Demokraatits Anna Wangenheim vil have indført en straffelov i Grønland.

- Dommen er klar. 4 måneders anbringelse i anstalt for blufærdighedskrænkelse. 9 måneders anbringelse i anstalt af en 50-årig mand for ”andet seksuelt forhold end samleje med den på tidspunktet 6-årig pige. Betinget anbringelse i anstalten for vold mod kvinder og for besiddelse af hash. Betinget. Sagt anderledes går gerningsmanden mere eller mindre fri. Det samme gør de to første eksempler, da der ifølge min opfattelse er tale om meget lave foranstaltningsgrader, argumenterer Wangenheim og fortsætter:

- Listen er lang, og jeg kunne blive ved med at remse eksempler op fra domstolenes resuméer. Politiets statistikker i de angivne årsrapporter er fortsat dyster læsning. Trods færre anmeldelser i 2022 er der fortsat et meget højt kriminalitetsbillede i Grønland4 . Jeg vil allerede nu påstå, at kriminalloven og tankerne bag resocialisering er slået fejl.

- Konsekvenser for at begå kriminalitet og en ny kriminel handling er alt for lave. Det påvirker retsfølelsen og ikke mindst retfærdighedsfølelsen for ofrene og deres pårørende, og efterlader en stor usikkerhed og utryghed i lokalsamfundet, når der begås kriminalitet. Folk har ingen respekt for så lave foranstaltninger, og der er ingen klokkeklare tegn på, at vores unikke lov virker efter hensigten, begrunder Anna Wangenheim (D) sit forslag.

Jerimiassen: Hårdere foranstaltninger til smuglere

Atassuts formand, Aqqalu Jerimiassen har stillet et forslag til inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut inden udgang af 2023 skal rette henvendelse til staten om at skærpe foranstaltninger mod smugling og salg af hårde euforiserende stoffer.

- Vi får snart nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat, og der bliver bygget lufthavn i Qaqortoq. Det man kan blive bekymret for er de konsekvenser det kan have for vores land når de engang er bygget færdigt. Blandt andet smugling af de hårde euforiserende stoffer.

- Vi skal derfor gøre alt hvad vi kan for at forhindre det. Det giver os anledning til at lade vores Naalakkersuisut henvende sig til staten, og samarbejde om at skærpe foranstaltninger om forsøg på smugling af hårde euforiserende stoffer, og for dem der er i ledtog.

- Så få vi er i befolkningen, så kan vi ikke se bort fra at man allerede er begyndt at høre om at de hårde euforiserende stoffer er begyndt at blive bragt her i landet. Derfor er det meget vigtigt at gøre noget ved det, inden at det reelt bliver til et problem i samfundet, argumenterer Jerimiassen blandt andet.

Aqqalu Jerimiassen (A) fremlagde forslaget under Inatsisartuts forårssamling 2023, men behandlingen af forslaget er endnu ikke tilendebragt, efter førstebehandlingen blev forslaget sendt til lovudvalget, og udvalgets betænkning er endnu ikke blevet offentliggjort.