I dag skal
elever igennem ca. 10 trintest og prøver igennem deres folkeskoletid.
Og det er
for mange tests, siger lærernes fagforening IMAK, der har et budskab til
politikerne i valgkampen om at minimere trintest og afsluttende prøver til et
minimum eller helt udfase dem.
I dag skal
elever igennem ca. 10 trintest og prøver igennem deres folkeskoletid.
Og det er
for mange tests, siger lærernes fagforening IMAK, der har et budskab til
politikerne i valgkampen om at minimere trintest og afsluttende prøver til et
minimum eller helt udfase dem.
Det fremgår af IMAK’s anbefalinger til partierne
baseret på deres princip og Indsatsprogram, som repræsentantskabet har
vedtaget.
Forkvinde for
IMAK, Elna Heilmann, har tidligere over for Sermitsiaq givet udtryk for, at hun
er træt af, at børn og unge puttes i kasser, og hun mener, at der er behov for
at anerkende, at det er samfundet, der skal ændres, og ikke de unge, hvis vi
skal have flere til at bidrage til fællesskabet.
– Folkeskolen
og uddannelsessystemet er i høj grad bygget op omkring eksamener, test,
certificeringer og formelle krav, og derved sorterer vi de unge for hårdt. Vi
overser de uformelle kompetencer, siger Elna Heilmann.
Opdeling af elever
Ifølge IMAK
betyder de mange tests, at eleverne fra en tidlig alder opdeles. Mange lande
eksperimenter lige nu med helt at afskaffe tests og prøver. I både Norge og
Finland testes eleverne for eksempel kun fire gange i løbet af deres skoletid.
Det mener IMAK også bør gælde i Grønland. ”Prøver og test i dag spænder ben for eleverne, i stedet for at give dem
muligheder. Hvis børnene skal medvirke i samfundet, skal det hele vendes om.”,
skriver IMAK med henvisning til de mange unge mellem 16-29 år, der står uden
for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
I stedet for
prøver skal ledere og lærere arbejde mere systematisk med evalueringer, så
kvaliteten af undervisningen sikres, og på en sådan måde, at forældrene får et
reelt billede af deres barns faglige niveau.
Derudover
mener IMAK, at vi kræver for meget af børnene i 1. klasse, der har mere end 10
fag og 24-26 lektioner ugentligt. ”Politikerne i vores land må snarest finde en
holdbar løsning til at beskytte deres lærer og elever!”, skriver IMAK, der også
peger på, at mange elever og lærere lider af hudproblemer, astma, kløen, tørhed
i øjne og mund som følge af dårligt vedligeholdte bygninger. ”Derfor må politikere og andre relevante parter i Grønland i fællesskab arbejde
for at renovere folkeskolerne hurtigst muligt.”
Forældreengagement
og elever med særlige behov
I det hele taget skal skolehjem-samarbejdet styrkes, og der er ifølge IMAK
behov for bedre vilkår for forældreinddragelse måske igennem oprettelse af
landsdækkende forældreråd. Der er også brug for at se nærmere på de vilkår vi stiller børn med særlige
behov. Som følge af besparelser har nogle skoler placeret alt for mange børn i
specialklasser. ”Der bliver flere og flere børn med særlige behov. Derfor er der interesse for
at etablere en skole for børn med særlige behov. Ved oprettelsen af en
specialskole, vil man her bedre kunne imødekomme elevernes behov. På denne måde
vil specialskolens elever kunne udvikle sig bedre”, skriver IMAK, der håber på,
at der er politisk vilje til at øge bevillingerne og støtte initiativer, der
kan fremme undervisningen i folkeskolen.
”Det, skolerne
har behov for, er, at politikere støtter og giver plads til skolernes,
lærernes, forældrenes og elevernes initiativer og udviklingsønsker. Og dette
bør tages alvorligt.”
