Ilisimatusarfik søger ny direktør

Grønlands Universitet skal finde en ny direktør pr. 1. marts, efter Henriette Rosing har opsagt sin stilling som direktør i Ilisimatusarfik.

Offentliggjort

Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik er i gang med at lede efter en ny direktør, der skal afløse Henriette Rosing, der stopper som direktør efter seks år på posten.

Stillingen er en tidsbegrænset åremålsansættelse på tre år med mulighed for forlængelse, og universitet ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2024.

- Vi søger en resultatorienteret universitetsdirektør som med tillidsskabende og anerkendende ledelse evner at sætte retning og skabe resultater i samarbejde med Ilisimatusarfiks administrative og videnskabelige personale, lyder det i stilingsopslaget.

Indgår i ledelsen

Universitetsdirektøren har ansvaret for, at administrationen fungerer som en kompetent og udviklende serviceorganisation, der understøtter Ilisimatusarfiks ledelse, institutter, ansatte, forskere og studerende.

Det påpeges, at universitetsdirektøren refererer til rektoren og udgør sammen med rektor og institutlederne universitets ledelse.

Powered by Labrador CMS