Ilisimatusarfik: Langt fra top til bund
Det kniber med de sproglige færdigheder blandt en del af de studerende på universitetet
Samfundsfag er rettet til samfundsvidenskab. 9. januar klokken 6.10
Der er både meget dygtige studerende på Ilisimatusarfik og studerende som ikke er helt studieparate
Det skriver AG.
Det fremgår af en evaluering som Deloitte har gennemført for universitetet.
Den viser at færdighederne inden for engelsk, dansk og grønlandsk er blevet ringere. Det udgør en barriere for at tilegne sig forskningslitteratur, hvor især de manglende engelskkundskaber gør ondt.
Deloittes evaluering viser dog også, at der er meget dygtige studerende.
– Men springet fra top til bund er stort, angives det.
Situationen udfordrer underviserne.
- Det opleves som vanskeligt at rumme dette kompetencespænd i holdundervisningen, og der efterlyses en ledelsesmæssig stillingtagen til, hvilket niveau underviseren skal sigte efter, fremhæves det i evalueringen.
På samfundsvidenskab, som har de højeste adgangskrav, oplever man ikke problemer med engelsk og dansk.
Læs mere om evaluedringen i AG: