Ikke et ord om progressiv beskatning

Vi betaler i dag 42 eller 45 procent i indkomstskat alt efter hjemkommune, men Skatte- og Velfærdskommissionen anbefaler i sin betænkning, som blev præsenteret for Inatsisartut klokken 10.00, at skatten på arbejde sænkes til 37 procent. I stedet vil kommissionen hæve skatter og afgifter på en række andre områder, blandt andet et øget brug af miljøafgifter, så der bliver flere penge til at finansiere velfærdssamfundet.

Uden skatter og afgifter, intet velfærdssamfund, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi vælger at indrette vort skattesystem. En høj skatprocent på arbejdsindkomster giver flere penge i de offentlige kasser, og dog? Et højt skattetryk mindsker gevinsten ved uddannelse, og det skræmmer nogle unge fra at tage en uddannelse, mens andre unge vælger at forlader landet efter endt uddannelse. Omvendt kan et lavt skattetryk gøre det nemmere for Grønland at tiltrække arbejdskraft udefra og holde på vore egne veluddannede unge.

Skatte- og Velfærdskommissionen finder det nuværende skattetryk i Grønland for »relativt højt«, og det er uheldigt: – Der er brug for at styrke beskæftigelsen og produktionen, ikke at bremse den!

Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår derfor en række ændringer af skattesystemet, som dels skal styrke beskæftigelsen og produktionen og dels skal sikre en bedre fordeling, så de brede skuldre med høje indkomster skal bære en større byrde end de smalle skuldre med lave indkomster.

Først og fremmest skal vi have et enkelt skattesystem, som gør det nemt for borgerne, virksomhederne og skattemyndighederne at gennemskue reglerne. Inatsisartut har netop vedtaget en række skattefradrag for 2012, men kommissionen vil slå alle fradrag sammen til et samlet bundfradrag på 58.00 kroner. Det skal heller ikke længere være muligt at trække indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensioner fra i skat, men til gengæld skal udbetalingerne fra disse pensionskasser være skattefrie. Og så anbefaler kommissionen, at skatten på arbejde skat sænkes til 37 procent – eller fem til otte procent lavere end i dag.

Balladen om benzinen

Samtidig foreslår kommissionen en række ændringer i beskatningen af virksomheder, blandt andet ændringer i afskrivningsreglerne. Grønland er rig på levende ressourcer i havet og mineraler i undergrunden. Kommissionen understreger, at disse naturressourcer er samfundets fælleseje, og at det er vigtigt at sikre et provenu til fælleskassen, når disse ressourcer bliver udnyttet. For eksempel skal ressourceafgiften på de levende ressourcer som rejer og fisk forhøjes.

Klimaændringer og den stigende forurening har ramt Grønland som et hammerslag, men vi skal også feje for egen dør. Kommissionen foreslår et øget brug af miljøafgifte, så aktive forurene får pålagt en skat eller afgift på sit produkt. Det gør produktet dyrene, og det mindsker efterspørgslen. Men det er samtidig et meget kontroversielt forslag. Sidste efterår lød der et ramaskrig, da en miljøafgift på 10 ører blev lagt på brændstoffet, så en liter benzin i Grønland i dag koster 4,47 kroner. Det er en ringe trøst, at en liter benzin i Danmark koster 12,00 kroner, hvoraf staten napper 3,89 kroner i grøn afgift, 36 ører i CO2-afgift og 2,40 kroner i moms.