uran-debat
IA kræver uran-debat udsat
Inuit Ataqatigiit kriserer, at uran-rapporten endnu ikke er blevet omdelt i Inatsisartut dagen før, nultolerance-politikken over for uran bliver drøftet
Inatsisartut har en ophævelse af nultolerance-politikken på dagsordenen tirsdag. Men en rapport fra den dansk-grønlandske uranarbejdsgruppe var ifølge Inuit Ataqatigiit endnu ikke blevet omdelt i Inatsisartut mandag morgen.
Inuit Ataqatigiit kræver derfor debatten udsat.
Læs: Ny dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om uran
Partiet mener, at der er for kort tid til at gennemlæse uranarbejdsgruppens rapport på 100 sider dagen før debatten i Inatsisartut tirsdag.
Læs: Hot or not: Hør protestsang mod uran
Rapporten er blevet uddelt til Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg fredag, men IA konstaterer mandag morgen, at rapporten ikke var omdelt til øvrige medlemmer af Inatsisartut.
Læs: Demo mod ophævelsen af nultolerancen
- Fra Inuit Ataqatigiit mener vi ikke, det er tilfredsstillende, at en så grundlæggende rapport dels ikke omdeles samtidigt til både Folketinget og Inatsisartut, dels at 1.-behandlingen af spørgsmålet om ophævelse af nul-tolerancen skal behandles, uden at alle Inatsisartuts medlemmer får mulighed for grundigt at gennemlæse rapporten, siger medlem af Inatsisartut Agathe Fontain.