selvstændighed

IA: Ingen dato for grønlandsk selvstændighed

Søren Espersen (DF) var meget kritisk overfor grønlændernes og færingernes drømme om et selvstændigt land, da statsministerens redegørelse – åbningstale II - var til behandling i folketingssalen mandag 5. decembe

Offentliggjort

Søren Espersen ville gerne have Aaja Chemnitz Larsen (IA) til at forholde sig til, hvordan Grønland vil finansiere selvstændighedsdrømmen.

- Jeg kan forstå, at punkt ét i det nye grønlandske regeringsgrundlag er en forfatning. Jeg troede, at løsning af de nuværende problemer burde være første punkt, sagde Søren Espersen.

Aaja Chemnitz Larsen (IA) svarede, at hendes parti gerne vil tage ansvar.

LÆS: IA: Ingen dato for grønlandsk selvstændighed

- Vi peger på bæredygtighed. Vi vil sikre bedre trivsel, sikre større vækst men vi kan ikke klare det hele på en gang, sagde Aaja Chemnitz Larsen (IA).
- Det kan ikke lade sig gøre at sætte et slutdato på, hvornår Grønland skal være selvstændigt, men man går i den retning.

Naturligt at være selvstyrende
Også Aleqa Hammond (løsgænger) mærkede Søren Esperens nærgående spørgsmål.

Han ville vide, hvad baggrunden er for selvstændighedsdrømmen, hvor ligger mulighederne for at selvstændighed samt hvorfor skal Danmark finansiere disse selvstændighedsdrømme.

LÆS: Hammond: Jeg forventer markante forbedringer

- Det er naturligt at folk vil styre selv, og grønlændere bestemmer også selv, om de vil løsrive sig fra Danmark. Ønsker grønlændere det, så skal regeringen følge beslutningen, sagde Aleqa Hammond uden at svare på, hvordan selvstændigheden skal finansieres.

Dundertale om republikken Færøerne
Tórbjørn Jacobsen (T) forsøgte sig med en dundertale om republikken Færøerne.

- Den danske regering er et produkt af sin samtid og ikke mindst af historien om et krympet imperium. Vi lever i en uholdbar politisk situation, der begrænser Færøerne på alt for mange områder, sagde Tórbjørn Jacobsen.

LÆS: Flertal på Færøerne imod selvstændighed

-Tjóðveldisflokkurin forventer nye fagre tider forude, men denne regerings grundlag gør det klart, at det bliver uden regeringen Løkke Rasmussens hjælp. Det var nu heller ikke en faktor, vi havde indregnet i denne fremtidige politiske kabale, forstsatte Torbjørn Jacobsen i høj decibel i folketinget.

Søren Espersen (DF) kritiserede Tórbjørn Jacobsen for at levere et møgfald.

- Det er en uforskammet måde. Hvorfor holder du ikke disse taler på Færøerne først, sagde Søren Espersen.

- Danmark har givet mig denne mulighed i 1953, svarede Tórbjørn Jacobsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortolkede ikke talen som et møgfald, men som engagement.

- Mine forhåbninger er dog, at Færøerne forbliver i rigsfællesskabet. Den nye regering ønsker et godt samarbejde med både Færøerne og Grønland, erklærede Lars Løkke Rasmussen.

Powered by Labrador CMS