Hvor er vi?

IA: Er Grønland med eller udenfor?

Efter Aleqa Hammond, formand for Naalakkersuit, besluttede sig for at boykotte mødet i Arktisk Råd, vil Sara Olsvig, IA, vide, hvor man står i dag

Har vi sat os selv udenfor døren, når det gælder fremtidig deltagelse ved Arktisk Råds møder?, spørger Sara Olsvig
Offentliggjort

Formanden for Naalakkersuisut har besluttet at sætte al Grønlands deltage i Arktisk Råd i bero. Det har Aleqa Hammond bekræftet i et paragraf 37-svar til Sara Olsvig, IA, Inuit Ataqatigiit.

- Det betyder, at boykottet inkluderer alle Arktisk Råds arbejdsgrupper, task forces, tværgående projekter og ekspertgrupper samt alle møder på politisk niveau. Det betyder selvfølgelig, at Grønland ved egen vilje sætter sig uden for direkte indflydelse ved disse møder. Derfor er det af stor vigtighed for Inatsisartut at have et overblik over, hvor mange møder der er tale om, og hvad der bliver drøftet på de møder Grønland skulle have deltaget i på den ene eller den anden måde.

Sådan skriver Sara Olsvig, der nu igen spørger ind til, hvad det vil betyde for Grønland, når man valgt at stå uden for møderne.

Det sker i fire spørgsmål, som hun stiller Naalakkersuisut, hvor hun på vegne af Inatsisartut, vil have redegørelse for hvor man egentlig står i dag.

- Kan Naalakkersuisut bekræfte, at der i Arktisk Råd arbejdsgruppen Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) skulle have været afholdt møde i Nuuk i år, men grundet Grønlands boykot af Arktisk Råd afholdes mødet nu i Færøerne?

- Hvilke møder holdes der i Arktisk Råd regi, det vil sige møder på politisk niveau, i arbejdsgrupper, tværgående projekter, ekspertgrupper og task forces, i løbet af det kommende år?

- Hvad vil Naalakkersuisut gøre for at sikre Grønland indflydelse ved disse møder, når Grønland ikke direkte deltager i møderne?

- Deltager Grønland fortsat i rigsfællesskabets interne forberedelser til Arktisk Råd relaterede møder, eller er deltagelsen i rigsfællesskabets koordination af en samlet indsats også boykottet?

Powered by Labrador CMS