DØGNRAPPORT
Hytte i Nordlandet brændt ned
Flere borgere i Nuuk har observeret sort røg, der steg op fra Nordlandet ved Nuuk søndag eftermiddag. En petroleumsovn har forårsaget branden, lyder det fra politiet.
Politiets fartøj har sammen med beredskabet i Kommuneqarfik Sermersooq patruljeret i Nuuks fjorde søndag. Her er en hytte blevet observeret brænde ned.
Grønlands Politi
Grønlands Politi
har modtaget flere henvendelser fra bekymrede borgere, som har set sort røg stige
op fra Nordlandet, tæt på Nuuk.
Den første
anmeldelse er kommet til politiet klokken 17.46 søndag eftermiddag, hvorefter
Grønlands Politi sammen med brandvæsenet i Nuuk sendte en patruljebåd til området.
- Det viser sig,
at det er en hytte, der brænder. Hytten er brændt ned. Der var en enkelt person
på området, og det var ejeren af hytten, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi,
Anette Ostenfeldt til Sermitsiaqs netavis.
Et uheld
Vagtchefen
oplyser, at undersøgelser viser, at ilden er startet ved en petroleumsovn i
hytten. Ejeren har ifølge politiets oplysninger formentlig fået sig få
forbrændinger, men kunne selv klare at sejle ind til Nuuk.
- Afhøringer
omkring hændelsen er afsluttet. Branden er sket ved et uheld, oplyser
vagtchefen.